Citater og kildehenvisninger

I et SRP er brugen af citater og kildehenvisninger centralt. Med citaterne underbygger du dine påstande og fremhæver vigtige oplysninger fra dine kilder. Kildehenvisninger skal du altid bruge, når du anvender information fra dine kilder. Men hvordan skal du konkret anvende citater og kildehenvisninger? Det forklarer vi dig her.

Sådan laver du kildehenvisninger

Dit projekt bliver meget lettere for dig, hvis du fra starten bestemmer dig for en konsekvent måde at lave dine henvisninger på. Du skal også være opmærksom på, at din skole måske stiller bestemte krav om det. Men grundlæggende set findes der to forskellige måder at opstille litteraturlister og lave kildehenvisninger på.

Kildehenvisningerne kan du lave i parenteser, som indsættes direkte i din tekst. Her lidt forskellige måder at gøre det på, som vi kommer ind på nedenfor. Du kan også lave henvisninger i fodnoter (nederst på siden).

Til kildehenvisninger findes forskellige metoder og systemer, som hjælper dig til at få den rigtige struktur på både litteraturlisten og de enkelte henvisninger. Selvom det umiddelbart virker som en ekstra opgave at følge et bestemt system, så vil det faktisk kunne spare dig tid i længden. Bruger du den automatiske funktion i Word, vil programmet kunne holde styr på det hele for dig.

Den numeriske metode

I den numeriske metode skal du give hver af dine kilder et nummer. Den første kilde, du inddrager i din opgave, skal have nummer 1, den anden nummer 2 osv. Du skal til sidst i opgaven have en liste over kilderne, som er sorteret efter numrene. Det ser sådan ud:

Der hersker blandt verdens historikere uenighed om, hvem der vandt krisen. Jacob G. Hornberger (1) og Ole Karup Petersen (2 s. 118) mener, at Sovjetunionen vandt krisen.

Du bør bemærke, at henvisningerne ikke er indsat som fodnoter, men skal st...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind