Valg af fag og emne

Her får du hjælp til at vælge emne og fag til dit SRP. Du skal normalt skrive i to fag. Du skal have et studieretningsfag med, og du skal have et A-niveau med. Vælger du et studieretningsfag på A-niveau som det ene fag, kan du altså frit vælge det andet fag. I særlige tilfælde kan du få lov at skrive SRP som et enkeltfagligt projekt.

Valg af emne og fag – hvad kommer først?

Valg af emne og fag sker på de fleste skoler meget tidligt i processen. Når du har valgt fagene, melder skolen dem ind til undervisningsministeriet, der så udpeger en relevant censor til dit projekt. Samtidig udpeger skolen de lærere, der skal være dine vejledere.

Når du har valgt fagene, er det næsten umuligt at ændre valget. Emnet kan du derimod godt justere sammen med vejlederne.

Valget af fag og emne hænger nært sammen. Har du fra begyndelsen af en god idé om et emne, så vil det være lettere for dig at vælge nogle fag. Kender du emnet, kan du nemlig lettere finde nogle fag, som vil være gode til at undersøge det.

Omvendt kan det hjælpe dig med at finde et godt emne, hvis du allerede har gjort dig tanker om fag, du gerne vil skrive i. Fagene vil nemlig kunne give dig inspiration fra de typiske emner og undersøgelser, som de normalt handler om.

Nogle elever vælger fag, fordi de ønsker en bestemt faglærer som vejleder. Desværre kan du ikke selv bestemme, hvem der bliver vejleder. Du kan sagtens få udpeget en vejleder, som du ikke har til hverdag.

Når du undersøger mulige emner og overvejer valg af fag, er det en god idé at tage noter. Får du en god idé til et spørgsmål, du kunne undersøge, så skriv det ned. Er der et delemne, som du synes er særligt interessant, så noter et par ord om det. Støder du på en god kilde, som du måske kan bruge, så sæt et par ord på dens indhold og noter dig dens kildehenvisning. 

Krav til dit emnevalg

Du kan som udgangspunkt få lov til at skrive om næsten alle typer emner i SRP. Du kan derfor vælge et emne, som du selv har en interesse for. Det er vigtigt, fordi du skal arbejde med emnet i mange måneder. Der er dog nogle vigtige begrænsninger i dit emnevalg.

  1. Emnet skal rumme en fagligt meningsfuld problemstilling, som du kan
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind