Diskussion og vurdering

I næsten alle studieretningsprojekter vil der være krav om et afsnit, hvor du diskuterer eller vurderer på baggrund af dine undersøgelser. Afsnittet tæller meget i en samlet vurdering, da det ligger på det højeste taksonomiske niveau i en opgave.   

Din diskussion skal se dit arbejde fra oven

De fleste opgaveformuleringer stiller helt konkrete krav til indholdet i diskussion eller vurdering. Men det er vigtigt, at du ikke diskuterer eller vurderer løsrevet fra dit øvrige projekt. Afsnittet skal nemlig altid tage afsæt i dine pointer fra redegørelse og analyse.

I en diskussion eller vurdering skal du se emnet og dit eget arbejde oppefra. Formålet er altid at overveje og eventuelt nuancere arbejdet. På den måde kan du vise en høj grad af selvstændighed.

Diskussionsafsnittet er typisk et sted, hvor du skal kombinere resultaterne fra begge fag. I diskussionen skal du altså se på, hvad fagene tilfører af pointer og viden i forhold til opgavens overordnede spørgsmål.

Nogle opgaveformuleringer beder dig om at inddrage yderligere materialer i diskussionen. Det kan til eksempel være nogle empiriske data, artikler, tekstmaterialer eller teori. Du kan også vælge at gøre det på egen hånd. Det afgørende er dog, at de yderligere materialer skal bruges til at sige noget om dine resultater fra analysen. De må ikke overtage diskussionen.

Du skal skrive din diskussion eller vurdering med en faglig stemme. Det betyder, at du skal være objektiv. Ved at fremlægge synspunkter, argumenter og fakta loyalt og neutralt, skal du vise din indsigt i emnet, ikke din egen holdning.

Trin 1: find materiale til diskussionen

Du skal altid fokusere på, hvad opgaveformuleringen beder dig om fx ”Der ønskes en diskussion af, hvilken betydning Malcolm X politik fik for det amerikanske samfund.” Her skal du fx bruge viden om Malcolm X’s politik fra engelsk og historiefaglig indsigt for at diskutere betydningen for samfundet.

Diskussionen skal gå i dybden med problemstillingen og give dine læsere et nuanceret billede af den. Så før du begynder at skrive, skal du overveje de mulige pointer, du kan nå frem til. Lav et dokument på din computer eller på en blok, hvor du skriver alle dine tanker og idéer op. Du kan e...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind