Formalia

Her kommer vi ind på de formelle krav til dit SRP. De fleste krav har vi allerede omtalt i de relevante afsnit fx kravene til opbygning af opgaven eller kravene til layout og sprog. Hvis du følger vores vejledning, sikrer du dig, at du lever op til disse krav.

Her vil vi dog se nærmere på to vigtige formelle krav. For det første vil vi vise dig, hvordan du skal bruge citater og kildehenvisninger i din opgave. Det er desværre noget, som mange elever laver fejl i, og det tæller meget ned i vurderingen. Derfor har vi lavet en grundig vejledning med konkrete eksempler, så du kan sikre dig at gøre det rigtigt.

Derudover ser vi på kravene til længden af et SRP. Her kommer vi ind på, hvad der tæller med i opgørelsen af længde, hvordan du lettest tæller op i Word, samt hvad du gør, hvis din opgave er alt for lang eller modsat alt for kort.

Til sidst får du en tjekliste til dit SRP, så du kan sikre dig, at du har levet op til alle krav.