Bøjning af tillægsord (grim/grimt) (AF1)

Tillægsord lægger sig til navneord og stedord, som de derved beskriver - det er sådan, du genkender dem. Derfor skal tillægsordene også bøjes efter de navneord eller stedord, som de lægger sig til.

Det betyder, at tillægsordene skal have en endelse, der passer til navneordet eller stedordet. 

De bøjes efter:

  • køn, (om det er et –n ord eller et t-ord), 
  • tal (hvor mange der er tale om) 
  • og bestemthed (om det er en bestemt, der er tale om). 

Problemerne opstår altså, hvis du ikke får bøjet dit tillægsord efter det navneord eller stedord, som det beskriver. 

Prøv at se eksemplet her: 

  • Skibet er grimt/grim. 
  • Huset er gammelt/gammel.

Det er super let at lære, hvornår der skal på –t på og hvornår der ikke skal –t på, hvis du blot har et par simple huskeregler med dig.  

Video om bøjning af tillægsord(grim/grimt)

Hovedreglerne 

Regel 1: Hvornår der skal –t på dit tillægsord. 
Huskeregel 1 siger, at er navneordet et -t ord, skal der også –t på tillægsordet. -t ord er navneord, som du kan sætte et foran så fx: et hus, et gulv, et æble, et skib osv. 

Så altså, er der tale om et t- ord, sætter du også –t på tillægsordet: 

  • Skibet er grimt.

Skibet er et –t ord, da det hedder et skib. Der skal derfor også –t på tillægsordet. 

Regel 2: Er navneordet eller stedordet et –n ord, skal der ingen endelse på tillægsordet. -n ord er navneord, du kan sætte en foran så fx: En pige, en bedstemor, en bog, en hjort.

Så altså er der tale om et n- ord, skal der ingen endelse på tillægsordet. Fx:

  • Bedstemoren er farlig. 

Bedstemoren er et –n ord, da det hedder en bedstemor, og der skal derfor ingen endelse på tillægsordet. Bedstemoren er farlig.