Sætningskollaps - for meget information (STN4)

Et sætningskollaps sker, når du vil fortælle for meget på en gang. 

Video om sætningskollaps

Eksempel på sætningskollaps

Forkert
Den uheldige situation skyldes hans langvarige fængselsstraf, som han fik, fordi han er et produkt af samfundet, han er vokset op i, og nu, endelig, får han muligheden for at bryde fri, og glæder sig blot til et udfordrende og anderledes liv uden for tremmerne.

Korrekt
Den uheldige situation skyldes hans langvarige fængselsstraf. Han er et produkt af det samfund, han er vokset op i, men får nu endelig muligheden for at bryde fri. Nu glæder han sig blot til et udfordrende og anderledes liv uden for tremmerne. 

Forklaring
Du kan undgå sætningskollaps ved at benytte rigeligt med punktummer (se afsnittet om punktum) og ved at sørge for, at hver sætning har et udsagnsled og et grundled.