For lang sætning (STN6)

Hvis en sætning er for lang, kan det betyde, at læseren mister overblikket, og meningen med teksten kan gå tabt. 

Video om for lange sætninger

Eksempel på brug af for lange sætninger

Forkert
Teksten handler om Poul, der gerne vil klare sig godt, både blandt vennerne og i skolen, men hans fritidsinteresser tager dog meget af hans tid, og kæresten Sofie kræver hyggestunder hver onsdag, hvilket langsomt sender ham længere og længere ud i en depression.

Korrekt
Teksten handler om Poul, der gerne vil klare sig godt både blandt vennerne og i skolen. Hans fritidsinteresser tager dog meget af hans tid, og kæresten Sofie kræver hyggestunder hver onsdag. Langsomt bliver han sendt længere og længere ud i en depression. 

Forklaring
For at gøre sætningen bedre skal du skrive kortere sætninger og tilføje et par punktummer. Herunder hjælper tre punktummer til at læseoplevelsen bliver meget mere behagelig og overskuelig.