Forkert brug af ejefald (G1)

Ejefald eller genitiv, som det også kaldes, bruger man, når nogen ejer noget, eller der er tale om et tilhørsforhold. Det vil sige, at hvis Peter ejer en motorcykel, eller drengen har en kæreste, så er der tale om et ejerforhold eller et tilhørsforhold. Ejefald markeres med s. Mange laver den fejl at sætte apostrof på ordet. Fx Jensen’s Bøfhus. men det er ikke korrekt. Det hedder altså:

  • Peters motorcykel
  • Drengens kæreste 

Dog er der nogle undtagelser, hvor der skal være apostrof. 
 
Det drejer sig om ord, som slutter på s, x og z

  • Hun var Mads’ yndlingslærer.
  • Max’ bil er for fed.
  • Inez’ mand er rig. 

Og forkortelser, tal og symboler

  • Bill Clinton har været USA’s præsident.
  • AGF’s chancer for at vinde Superligaen er gode.
  • DR2’s programmer er gode.

Video om forkert brug af ejefald