Læserhenvendelse og direkte tiltale

Læserhenvendelse - eller direkte tiltale - er et sprogligt virkemiddel. Strengt taget kaldes det læserhenvendelse, når det sker i en tekst, og direkte tiltale, når det sker mundtligt, fx i en tale. Men det dækker over det samme.

Hvad er læserhenvendelse og direkte tiltale?

Læserhenvendelse handler om, at afsenderen i teksten henvender sig direkte til læseren. Foregår det mundtligt, som fx i en politisk tale, kaldes det traditionelt direkte tiltale; her er det talens tilhørere, afsenderen henvender sig direkte til. Det gælder, uanset om taleren fysisk befinder sig i samme rum som tilhørerne, eller om de fx sidder på den anden side af en tv-skærm.

Virkemidlet generelt den effekt, at det kan involvere modtageren og skabe en følelse af engagement eller fællesskab hos modtageren. Det kan desuden genkendes på pronominerne “du”, “dit”, “din(e)”, “I” og “jeres”, som alle har den virkning, at de kan “råbe modtageren op”. Når noget handler om os selv, føles det nemlig mere relevant for os. 

Det var i tidligere tider et temmelig udbredt virkemiddel i skønlitteraturen såsom Blichers noveller. I ældre skønlitteratur var lidt storladne tiltaler som “kære læser” ikke ualmindelige. Men i dag ser vi primært virkemidlet i sagprosa, især inden for de debatterende tekster såsom taler og debatindlæg. Det er også meget brugt i diverse instruerende genrer, fx bladartikler eller YouTube-videoer, hvor en afsender forklarer dig som modtager, hvordan du lægger den perfekte makeup eller bygger en ny terrasse.

Eksempel på læserhenvendelse 

Et eksempel på læserhenvendelse i en tekst er et debatindlæg om de sociale medier af Mads Lundmann: “Anerkendelse på ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind