Intertekstualitet og allusion

Intertekstualitet og allusion er virkemidler, hvor der går “skattejagt” i den. Begge handler nemlig om, at du skal spotte nogle skjulte henvisninger i teksten. Allusion regnes for en underkategori til intertektualitet.

Hvad er intertekstualitet?

“Inter” betyder “imellem” på latin, og intertekstualitet er netop noget, der foregår imellem to fiktionstekster. Disse tekster kan være alt fra film over popsange til romaner. Når en tekst refererer (henviser) til en anden tekst, kaldes det intertekstualitet. 

Størrelsen på referencen varierer. Det kan være en enkelt, berømt sætning, der gentages fra den anden tekst. Men det kan også være større dele af plottet eller persongalleriet, der gentages. 

Intertekstualitet stiller krav til tekstens modtager, fordi modtageren kun fanger referencen, hvis han/hun allerede kender den tekst, der refereres til. Dermed kan det påvirke modtagerens fulde forståelse af teksten. Derfor siger vi også, at intertekstualitet giver teksten et ekstra lag. 

Et eksempel på intertekstualitet er Henrik Pontoppidans ironiske novelle “Ørneflugt”, der handler om en ørn, der vokser op i en hønsegård. Novellens budskab er, at miljø altid overtrumfer arv. Vi fanger dog kun det ironiske budskab, hvis vi kender H. C. Andersens eventyr “Den grimme ælling”, som P...