Sproglige figurer og andre virkemidler

En tekstanalyse vil ofte involvere en analyse af tekstens virkemidler, herunder dens sproglige figurer. Inden for sproganalyse skelner man mellem “troper” og “figurer”. Der er lidt uenighed om, hvad der hører under hvad, og derfor vil de fagbegreber, vi nævner i dette kapitel, måske afvige fra andre lærebøger. 

Men generelt siger man, at troper er billedsprog og henter deres virkning i et sprogligt billede, mens figurer ikke henter deres betydning fra et billedplan. I stedet ligger meget af deres virkning i måden, ordene er opstillet på i teksten. Vi forklarer nærmere på de næste sider.

De sproglige figurer kan findes i både skønlitteratur og sagprosa, men ofte optræder de især i sagprosa (fx i taler og debatindlæg). Derfor kaldes de også jævnligt “retoriske figurer” eller “retoriske virkemidler”. I dette kapitel kan du fx læse om gentagelse, anafor, triade, retorisk spørgsmål og modsætninger. Mange af disse figurer handler om ordstilling - i den forstand at virkningen ligger i måden, ordene står på eller er sammensat på.

Du kan også læse om andre sproglige virkemidler såsom intertekstualitet og ordspil. Ligesom figurerne har de hver især deres unikke indvirkning på teksten.