Gentagelse

I dit arbejde med sproglige virkemidler støder du ofte på brug af gentagelser. Det er en bred kategori af virkemidler, som blandt andet har pleonasme som en underkategori.

Hvad er gentagelse?

Egentlig er gentagelse et vidt begreb, men det går grundlæggende ud på, at ord eller sætninger gentages to eller flere gange i teksten. Fx: “Aldrig, aldrig vil jeg blive din.”

Formålet med at gentage noget kan variere afhængig af teksttypen. Men generelt har gentagelsen den virkning, at den forstærker. Ved at gentage bestemte ord, betoner vi nemlig disse ord og deres indhold. Derfor vil ordene, der bliver gentaget, også typisk være nogle af de vigtigere ord i teksten og være knyttet til tekstens tema eller budskab. Vi kan også tale om, at gentagelser i teksten har en klangmæssig effekt; det er nemlig et af de sproglige virkemidler, der kan kobles til måden, teksten lyder på.

Når gentagelser bruges og doseres korrekt, er de et fantastisk simpelt, men effektivt virkemiddel. Hvis de overbruges, sker der ironisk nok det modsatte af en forstærkning; de mister deres betydning, fordi vi allerede har hørt dem før.

Du møder især gentagelse inden for argumenterende tekster (fx taler og debatindlæg), hvor virkemidlet bruges pædagogisk eller overtalende, og lyrik (fx digte, folkeviser, salmer og moderne musik), hvor virkemidlet bruges mere stemningsskabende.

Eksempel på gentagelse

Jakob Ellemann-Jensen bruger gentagelse i sin tale til V...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind