Paratakse og hypotakse
I forbindelse med sætningsopbygning skelner vi mellem paratakse (sideordnede sætninger) og hypotakse (underordnede sætninger). Det handler om, hvordan én sætning er placeret og dermed “rangordet” i forhold til andre.
Brug for en hurtig huskeregel til at kende forskel på paratakse og hypotakse? Ordet “par” indgår i “paratakse” - og parataktiske sætninger står netop, som om de er et ligestillet par. Den ene dominerer ikke den anden.
Hvad er parataktiske sætninger?
Tekster med primært parataktisk sætningsopbygning har mange sætninger, der er sideordnet hinanden, altså på samme ligestillede niveau. De er enten adskilt af komma eller af følgende tre konjunktioner (bindeord): “og”, “men” og “eller”.
Vi forbinder ofte paratakse med børnesprog, fordi det er sådan, små børn fortæller en historie: “...og så … og så … og så…” Tekster med denne sætningsopbygning virker simple, så det er ikke noget, du skal skrive en hel danskstil med. Men der er andre situationer og tekstgenrer, hvor paratakse faktisk har en god virkning.
Eksempel på parataktiske sætninger
Ofte ser vi paratakse blive brugt som et bevidst sprogligt virkemiddel af skønlitterære forfattere. Se fx det her uddrag fra Charlotte Weitzes novelle “Villy”, hvor fortælleren er et barn:
Far, mor og Mina stiger ud. Mina hilser pænt på Hans-Kurts brede næve, han ler i sit store skæg og siger, at de skal komme ind og få kaffe. Inge sidder derinde, stor og tavs. Hun har en nylonkjole på, sveden perler ved tindingen, og hun lugter lidt. Mina river sig løs fra mor og går baglæns. Inges øjne er store og tomme. Hun smiler ikke.
Langt de fleste af sætningerne er sideordnede, primært fordi der ingen konjunktioner er imellem dem. I stedet er der blot et komma som i: “...Hans-Kurts brede næve, han ler i sit store skæg…”. Et enkelt sted er sætningerne sideordnet via konjunktionen “og”.
I Weitzes novelle har de p...
