Ironi og sarkasme
En analyse af stil og tone kan se på ironi og sarkasme, fordi de to virkemidler påvirker, hvordan modtageren opfatter tonen i teksten. Med både ironi og sarkasme siger vi ét, men mener noget andet. Den dobbelthed skal modtageren fange.
Hvad er ironi?
Ironi betyder, at man siger én ting, men typisk mener det stik modsatte. Ironien kan både være mild og legende eller skarp og kritisk, alt efter hensigten. Det kan også bruges selvironisk, så afsenderen vender ironien mod sig selv. Ofte skabes det i kombination med andre virkemidler, fx overdrivelse og underdrivelse, ordspil eller humor.
Tit er det lettere at opfange ironien i talesprog. Her får vi nemlig små hints fra den talendes kropssprog, ansigtsudtryk eller tonefald, der fortæller os, at vi ikke skal tage det sagte bogstaveligt.
I en tekst må vi forstå ironien ud fra konteksten eller måske ud fra et andet sprogligt virkemiddel såsom overdrivelse og underdrivelse. Ind imellem går det galt, og så misforstår modtageren fuldstændig teksten og hensigten. Måske har du selv prøvet at skrive en ironisk besked til nogen, som misforstod og blev sur eller ked af det i stedet? Dét er et eksempel på, hvor svær ironi (og sarkasme) kan være at bruge i praksis.
Eksempel på ironi i sagprosa
Jakob Ellemann-Jensens tale til Venstres landsmøde 2017 er et eksempel på en tale, der trækker på ironi for at opnå en humoristisk virkning. I talen beskriver Ellemann en typisk dag på Christiansborg. Følgende uddrag handler om dagens frokost i Folketingets restaurant, Snapstinget:
Efter mødet skal jeg i Snapstinget og spise frokost. Den første jeg møder er en påfaldende henrykt Uffe Elbæk. Det er aldrig et godt tegn. Det er kødfri dag. Igen. Claus Hjort vender om ved indgangen i en hidtil uset depressiv tilstand, da han opdager at der hverken er kød eller ketchup på menuen.
Jeg spiser min couscous med tofu og knoldselleri, mens jeg overvejer om det vil være et brud på vores liberale principper at forbyde Alternativet, eller om der kan findes en vej rundt om.
Ellemann siger, at han overvejer at få det konkurrerende parti Alternativet forbudt (fordi deres venstreorienterede politik betyder, at Snapstinget har kødfri dag konstant), men det skal ikke tages bogstaveligt. Et parti kan ikke bare få et andet...
