Høj stil og lav stil

Den sproglige stil i en tekst kan være høj eller lav, formel eller uformel. Det gælder både skønlitteratur og sagprosa. Bestemte genrer har ofte et bestemt stilleje. Fx forventer du næppe, at din lærebog i samfundsfag er skrevet i samme stil som en rapsang. (Selvom der sikkert kunne komme noget ret så interessant undervisning ud af dét).

Reelt ligger de fleste tekster mellem høj og lav stil og er derfor neutral stil eller mellemstil. Det er “almindeligt sprog” - med træk af enten lav eller høj stil. Den neutrale stil kaldes nogle gange også jævn stil eller normalstil.

Hvad er høj stil?

Tekster præget af høj stil er overordnet kendetegnet ved korrekt, men også mere kompliceret, sprogbrug. Vi kan desuden lave en grovinddeling i to slags høj stil: Der er den følelsesladede, lyriske stil, vi især finder i ældre skønlitteratur, salmer og visse taler, hvor stilen fx er præget af billedsprog og højtidelige udtryk. Og så er der den mere akademiske stil, vi især finder i sagprosatekster som breve fra det offentlige, forsikringspolicer og kontrakter. Det er også typisk det, der kaldes kancellistil eller kancellisprog.

Derfor kan virkningen ved høj stil også være forskellig. På den ene side kan tekstens afsender fremstå troværdig og fagligt dygtig, og på den anden side kan både afsender og tekst ende med at virke for følelsesladet eller for tør og distanceret, afhængig af typen af høj stil.

Du kan se et konkret eksempel på høj stil længere nede, men først får du en boks med karakteristika for høj stil.

Kendetegn for høj stil: 

Eksempel på høj stil (akademisk stil)

Det følgende eksempel viser, hvordan høj stil i form af kancellisprog (akademisk stil) kan tage sig ud:

Forsvarets øverste myndighed har beklageligvis måttet konstatere et ikke ubetydeligt svind i de til lejligheden indkøbte feltrationer, hvorfor en intern undersøgelse nu er iværksat. Resultatet ventes snarest.

Der er flere elementer, der gør stilen høj. Sætningsopbygningen er hypotaktisk, dvs. at sætningen med “hvorfor…” er underordnet den første sætning, og den hypotaktiske sætning rummer en passiv konstruktion (“ventes”). Derudover er ordvalget relativt kompliceret og præget af formuleringer, vi nok ikke ville se i talesprog eller mere uformelle tekster (fx “beklageligvis”, “ikke ubetydeligt”).

Tonen i teksten er desuden præget af de to appelfor...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind