Sætningsopbygning

Et vigtigt sprogligt virkemiddel er faktisk selve måden, vi vælger at konstruere sætninger på, altså sætningsopbygning. En sætning kan fx være lang eller kort, være parataktisk eller hypotaktisk opbygget, have forvægt eller bagvægt, eller stå i aktiv eller passiv. Der er dermed flere håndtag at skrue på, når vi skriver eller og analyserer sætninger i en tekst, uanset om der er tale om skønlitteratur eller sagprosa.

Allerførst skal vi dog lige have på plads, hvad en sætning er. En sætning har altid et verballed (udsagnsled) og normalt også et subjekt (grundled). Fx:

Du læser i Studienets webbog lige nu.

Her er “læser” sætningens verballed. Det er bøjet i præsens (nutid) og fortæller, hvad nogen gør. “Du” er sætningens subjekt og fortæller, hvem der gør noget. På den måde giver sætningens verballed og subjekt os nogle basale, men vigtige informationer. Verballedet og subjektet kaldes tilsammen for sætningens neksus.

Derudover inddeler vi sætninger i helsætninger, hovedsætninger og ledsætninger. En hovedsætning er en sætning, der kan stå alene, mens en ledsætning (også kaldet bisætning) ikke kan stå alene. En helsætning består af en hovedsætning og eventuelt nogle ledsætninger; der er altså dermed mindst ét neksus. Eksempel-sætningen ovenfor er dermed både en hovedsætning og en helsætning. 

Vi kan også koble en ledsætning på vores eksempel:

Du læser i Studienets webbog lige nu, fordi du gerne vil være übersej til sproganalyse.

Ledsætningen bliver markeret af en typisk ledsætningsindleder, nemlig konjunktionen (bindeordet) “fordi”. Ledsætningen kan ikke stå alene.

På de næste sider kan du læse om forskellige måder at opbygge sætninger på. Du bliver ikke mindst klogere på, hvilken virkning forskellige sætningskonstruktioner har på modtageren af teksten.