Vers 415-566

Her får du grundig hjælp til vers 415-566 af 9. sang i Homers Odyssé. Det overordnede indhold i disse vers er, at Odysseus slipper ud af Kyklopens hule og sejler væk.

Sammendrag

Vers 415-461: Kyklopen sætter sig i hulens indgang og føler sig frem, nu hvor han er blind. Han håber på den måde at fange Odysseus og hans mænd, når de prøver at slippe ud. Men Odysseus finder på at binde mændene fast under nogle væddere, så Kyklopen ikke mærker mændene, når vædderne går ud for at græsse. Denne plan udføres næste morgen, hvor også Odysseus undslipper ved at hænge fast under maven på den største vædder.

Vers 462-505: Odysseus og hans mænd skynder sig ned til skibet, som de laster med Kyklopens får. De sejler afsted, og Odysseus råber højt ind til Kyklopen, at blindingen var gudernes hævn for alle de mænd, Kyklopen har ædt. Kyklopen bliver vred og kaster en kæmpemæssig klippe ud efter skibet. Dette skaber store bølger, og skibet bliver derfor revet ind mod land igen. Mændene får dog med nød og næppe roet skibet fri. Odysseus råber endnu en gang til Kyklopen, selvom hans mænd tigger ham om at lade være. Han råber sit navn, så Kyklopen kan fortælle andre, hvem der har blindet ham.

Vers 506-566: Kyklopen kommer i tanker om, at en spåmand engang har spået, at han ville blive blindet af én ved navn Odysseus. Kyklopen forventede dog, at Odysseus ville være en kæmpe og ikke en lille mand. Han beder til sin far, havguden Poseidon, om at Odysseus aldrig må komme hjem, eller i hvert fald kun med stort besvær og tab af alle sine mæn...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind