Vers 282-493

Her får du grundig hjælp til vers 282-493 af 5. sang i Homers Odyssé. Odysseus’ skib kæntrer, han kæmper for overlevelse i vandet og når til sidst ind til faiakernes kyst.

Sammendrag

Vers 282-353: Havguden Poseidon bliver vred, da han ser den sejlende Odysseus. For han forstår, at de andre guder er gået bag om ryggen på ham i sagen om Odysseus. Poseidon får derfor bølgerne til at rejse sig, og han sender storme fra alle fire verdenshjørner. Odysseus bliver fortvivlet og ønsker næsten, at han var død i krigen i Troja, nu hvor han er midt i et uhyrligt uvejr på havet. En kæmpebølge får masten til at knække og kaster Odysseus over bord. Han får akkurat reddet sig op i skibet igen, og havgudinden Ino ser hans nød. Hun giver ham et magisk slør, som beskytter ham mod at drukne. 

Vers 354-493: Poseidon sender endnu en kæmpebølge mod Odysseus, og denne gang kæntrer skibet og bliver slået i småstykker. Odysseus får reddet sig op på én af plankerne og binder det magiske slør om livet. Dernæst springer han i vandet og begynder at svømme ind mod kysten. Efter to dage i vandet kommer han, med Athenes hjælp, så langt, at han kan se faiakernes kyst. Kysten er dog så fuld af klipper og skær, at det er svært at komme i land. Men til sidst lykkes det, og totalt udmattet og nøgen lægger Odysseus sig til at sove i en lille skov tæt ved kysten.

Ordforklaringer og hjælp til at f

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind