6. sang

Her går vi i dybden med 6. sang i Odysséen af Homér. Det er i denne sang, hvor Odysseus møder prinsessen Nausikaa. Du får grundig hjælp til at forstå handlingen og analysere sangen. Vi kommer blandt andet ind på de vigtige personer og på temaer som ry og ære, blufærdighed, gæstfrihed og ægteskabets betydning i det homeriske samfund. Desuden får du hjælp til sproglige virkemidler som epiteter, formelsprog og homeriske lignelser. 

På denne side kommer vi ind på baggrunden for handlingen i sang 6, og du får også et overordnet resumé af sangen som helhed. Analyserne kommer på de næste sider. Vi har delt 6. sang op i tre dele, som vi analyserer og tolker:

Vers 1-140: Nausikaas vasketur
Vers 141-223: Odysseus møder Nausikaa
Vers 224-331:
 Nausikaa hjælper Odysseus ind til byen   

Baggrunden for handlingen

Baggrunden for handlingen i 6. sang er, at Odysseus er sejlet væk fra Kalypsos ø, hvor han har været fanget i syv år. Han har derefter lidt skibbrud ud for faiakernes kyst, fordi havguden Poseidon fortsat er vred på ham, og han har med nød og næppe reddet sig i land. Nøgen og stærkt medtaget har han lagt sig til at sove i en skov nær ved kysten.

Resumé af sang 6 som helhed

Athene besøger i en drøm faiakernes smukke prinsesse, Nausikaa, og opfordrer hende til at tage til floden for at vaske tøj til sit bryllup. Næste dag kører Nausikaa sammen med sine tjenestepiger til floden, tæt ved det sted hvor Odysseus ligger. Athene sørger for, at Odysseus bliver vækket, og han kravler ud af det krat, hvor han har sovet. Pigerne bliver forskrækkede og flygter alle sammen, undtagen Nausikaa som bliver stående.

Odysseus, som er nøgen og medtaget, bønfalder Nausikaa om hjælp, fordi han har lidt skibbrud og er i nød. Nausikaa giver ham tøj og mad og lover at hjælpe ham ind til byen, hvor han skal møde hendes far, kong Alkinoos. Nausikaa giver Odysseus nog...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind