22. sang

Her får du hjælp til at forstå og analysere 22. sang af Iliaden. Vi går i dybden med de enkelte dele af sangen og de forskellige temaer i den. For hver del af sangen får du en grundig gennemgang og hjælp til analyse.

Baggrunden for handlingen

For at kunne forstå sang 22 er det vigtigt at vide, hvad der er sket forinden. I sang 16 er Patroklos gået ind i krigen, forklædt som Achilleus, der ikke selv ville kæmpe, fordi han stadig var vred på Agamemnon. Patroklos har stor succes og vender hele krigen for grækerne, som ellers var tæt på at tabe. Men Patroklos dræbes til sidst af Hektor. Patroklos er Achilleus’ bedste ven, og Achilleus sørger meget dybt over hans død.

Achilleus’ vrede vendes nu væk fra Agamemnon og i stedet over på Hektor. Achilleus beslutter derfor at gå ind i krigen mod trojanerne igen for at få hævn over Hektor. Da 22. sang begynder, har Achilleus og de andre grækere trængt trojanerne tilbage til Trojas mure. Achilleus er gået amok og dræber mange trojanere, men han har endnu ikke fået ram på Hektor.

Resumé

Alle trojanere har søgt tilflugt bag Trojas mure, undtagen Hektor der overhører alle advarsler og bliver for at udkæmpe den endelige duel mod Achilleus. Men da Hektor ser Achilleus i sin stridsvogn, bliver han rædselsslagen. Hektor flygter, og Achilleus jagter ham tre gange rundt om bymuren. Zeus vejer Hektor og Achilleus’ skæbnelodder over for hinanden. Hektors lod vejer tungest, og det viser, at han er bestemt til at dø.

Athene narrer Hektor til at standse op og kæmpe. I dødsøjeblikket beder Hektor om, at Achilleus skal give ham en ærefuld begravelse. Men den vrede Achilleus nægter dette. Han dræber Hektor, fjerner hans rustning og slænger ham bag stridsvognen. Achilleus slæber Hektor afsted for at håne trojanerne og Hektors familie. Derefter kører han hjem til sin lejr med det mishandlede lig.

Fortolkning af sang 22 som helhed

Achilleus' vrede som tema

Achilleus’ vrede er et centralt tema i Iliaden, helt fra allerførste vers. I sang 22 har vreden også en afgørende betydning. Det er A...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind