Resumé

På denne side får du et resumé af Homers epos Iliaden. Vi giver først et sammendrag af den overordnede handling. Derefter giver vi en oversigt over indholdet af de 24 sange (kapitler) i værket.

Resumé af hele handlingen

Iliaden handler grundlæggende om en krise i grækernes lejr i den trojanske krig. Grækere (achaiere) og trojanere har kæmpet i 9 år, da historien begynder, uden at der er faldet nogen afgørelse. Grækerne forsøger desperat at vinde krigen, men de løber ind i problemer. De to vigtigste personer i den græske lejr, hærlederen Agamemnon og helten Achilleus, kommer i konflikt med hinanden.

Årsagerne til konflikten er, at Agamemnon tager Achilleus’ største krigsbytte, nemlig den smukke pige Brisëis. Det gør Achilleus meget vred, og han nægter derfor at kæmpe. Achilleus’ vrede og den krise, som vreden udløser, er det gennemgående tema i Iliaden. Grækerne forsøger at vinde krigen uden Achilleus og hans krigere, men det mislykkes. Dette er bestemt af guderne. Achilleus’ mor, havgudinden Thetis, får nemlig Zeus til at love, at trojanerne skal have fremgang i krigen, så længe Achilleus ikke vil deltage. Agamemnon forsøger derfor at undskylde over for Achilleus og få ham til at vende tilbage til krigen. Men Achilleus er blevet så fornærmet og vred, at han ikke vil tage imod undskyldningen. Krigen fortsætter derfor uden Achilleus.

Trojanerne presser grækerne helt tilbage til deres skibe og er tæt på at vinde krigen. Da træder Patroklos, Achilleus’ bedste ven, ind i krigen, forklædt som Achilleus. Det giver grækerne kampgejst, fordi de tror, Achilleus er vendt tilbage. Trojanernes største helt, Hektor, dræber Patroklos i den tro, at det er Achilleus. Da Achilleus’ opdager, at hans bedste ven er dræbt, vendes hans vrede mod Hektor. Achilleus beslutter derfor at vende tilbage til krigen og bekæmpe trojanerne. Med Achilleus i front vender grækerne krigen og presser trojanerne til at søge tilflugt bag Trojas bymure. Kun Hektor bliver uden for murene, og Achilleus dræber Hektor i en duel. Achilleus mishandler Hektors lig ved at trække det bag hans stridsvogn tilbage til grækernes lejr. Priamos, kongen af Troja og Hektors far, opsøger Achilleus og bønfalder ham om at udlevere liget til trojanerne. Achilleus får medlidenhed med Priamos og tillader det. Iliaden slutter med, at Priamos begraver Hektor i Troja.

Sammendrag af de enkelte sange

Herunder går vi igennem de 24 sange, én efter én, og giver et overblik over handlingen i dem.

Sang 1: Konflikten i græke

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind