24. sang

Her får du hjælp til at forstå og analysere sang 24 af Iliaden. På denne side får du et resumé og en fortolkning af sangen som helhed. På de næste sider går vi meget mere i dybden med forståelse og analyse af de enkelte afsnit af 24. sang.

Baggrunden for handlingen er, at Achilleus har dræbt Hektor, fordi Hektor tidligere dræbte Patroklos, som var Achilleus’ bedste ven. Achilleus mishandler Hektors lig, fordi han stadigvæk er vred. Hektors far, Priamos, vil gerne frikøbe Hektor for at tage ham med hjem til Troja og give ham en ærefuld begravelse.

Resumé

Gravlegene for vennen Patroklos (i sang 23) stiller ikke Achilleus tilfreds og slukker ikke hans sorg. Achilleus fortsætter derfor med at mishandle Hektors lig ved at slæbe det bag en stridsvogn rundt om Patroklos’ gravhøj. Men guden Apollon beskytter liget mod at lide skade, og guderne beslutter, at Hektor skal have en ordentlig begravelse. Kun Hera, Poseidon og Athene, som hader trojanerne, mener ikke, Hektor bør æres. Zeus bestemmer, at Priamos skal have lov til at frikøbe Hektors lig, og han får Achilleus’ mor, Thetis, til at bringe dette budskab til Achilleus.

Kong Priamos, Hektors far, sørger dybt over tabet af sin søn, Trojas beskytter. Zeus får sendebudet Iris til at give Priamos den besked, at han skal opsøge Achilleus og frikøbe Hektors lig. Priamos samler en masse kostbare ting sammen, som skal gives som betaling til Achilleus. Guden Hermes hjælper Priamos ind i grækernes lejr og helt ind i Achilleus’ telt uden at blive opdaget. Priamos bønfalder Achilleus om at få lov til at frikøbe Hektor og give ham en ordentlig begravelse i Troja. Achilleus får medlidenhed med Priamos, fordi Achilleus tænker tilbage på sin egen far, som, han synes, Priamos minder om. Priamos får lov at frikøbe Hektors lig, og der indgås en midlertidig våbenhvile, så trojanerne kan få tid til at begrave Hektor. Iliaden slutter med Hektors ligbål og begravelse.

Fortolkning af sang 24 som helhed

Tre ting er særligt interessante i 24. sang. For det første det dramatiske møde mellem Priamos og Achilleus. For det andet, hvordan mødet bevirker, at Achilleus endelig får...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind