Sproglige virkemidler og metrik
Her forklarer vi om metrikken, fortællestilen og de typiske sproglige virkemidler i Iliaden. Værket er præget af, at de samme virkemidler går igen gennem sangene. Når du først har lært de karakteristiske træk, kan du derfor genkende dem i de forskellige sange. Det er også de samme kendetegn, der gælder i Homers andet epos, Odysséen. Det er sproglige virkemidler som epiteter, patronymikon, formelsprog, sammenligninger og homeriske lignelser.
Metrikken: daktylisk heksameter
Metrikken (rytmen) i Iliaden er i det versemål, som kaldes daktylisk heksameter. Det er en særlig form for rytme, som primært består af daktyler (derfor betegnelsen daktylisk). En daktyl er én trykstærk stavelse plus to tryksvage stavelser. Det noteres sådan: – ᴗ ᴗ.
Det daktyliske heksameter består af seks rytmiske led (versefødder). Seks hedder heksa på græsk, og deraf kommer navnet heksameter. Rytmen er fem daktyler plus én trokæ. En trokæ er én trykstærk plus én tryksvag stavelse.
Rytmen kan af og til variere en smule. Nogle gange er der kun én tryksvag stavelse i stedet for to i enkelte af daktylerne. Andre gange kan et vers sluttes med to trykstærke stavelser. Men overordnet set ligger rytmen fast gennem eposet.
Virkning af metrikken
Virkningen af det daktyliske heksameter er, at det giver en meget genkendelig rytme, der nærmest kan blive hypnotiserende, hvis man læser op eller lytter til den.
Desuden giver metrikken en højtidelig stemning til eposet. Udover at selve rytmen kan give en højtidelig fornemmelse, er der en anden grund: Orakelsvarene fra mange af de oldgræske templer netop var udformede i daktylisk heksameter, og det gav denne metrik et skær af noget ophøjet eller religiøst i antikken. Det gælder fx det berømte Orakel i Delphi.
Sproglig stil
Iliaden er en længere f...