3. sang

Her får du hjælp til at forstå og analysere 3. sang af Iliaden af Homer. På denne side får du et resumé og en fortolkning af hele sangen. På de næste sider laver vi en grundig gennemgang af de enkelte vers og analyserer, hvilke temaer der tages op.

Baggrunden for sang 3 er, at grækere og trojanere har været i krig med hinanden i ni år uden for Troja. Alle er ved at være trætte og længes efter en afslutning på krigen.

Resume

De græske og trojanske hære mødes til kamp. Menelaos får øje på prins Paris og vil kæmpe mod ham, men Paris flygter ned bag hæren. Hektor, Paris’ bror og trojanernes hærfører, skælder Paris ud. Ved at flygte optræder Paris som en kujon og bringer skam over deres slægt. Paris indrømmer, at det er rigtigt, og derfor ender han med at udfordre Menelaos til en direkte duel, mand mod mand. Duellen skal både afgøre krigen og afgøre, hvem Helene skal tilhøre. Imens aftales der en våbenhvile mellem grækere og trojanere. Menelaos sårer Paris og er tæt på at dræbe ham i duellen. Men gudinden Afrodite, som er på Trojas side, redder Paris og bringer ham hjem til Helene. Duellen bliver derfor ikke afgjort.

Fortolkning af sang 3 som helhed

Sang 3 kan som helhed fortolkes som et udtryk for den erotiske magts store styrke. Som kærlighedsgudinde er Afrodite symbol på den erotiske kærlighed og det seksuelle, og i denne sang overvinder hun både krigens magt og fornuftens magt.

Menelaos er “krigsgudens ven”, og han repræsenterer dermed den krigeriske magt. Den erotiske magt snyder krigens magt, da Afrodite redder Paris. Menelaos går glip af sin præmie. Og selvom Paris taber kampen i krig mod Menelaos, vinder han stadigvæk Helene gennem sin erotiske tiltrækningskraft. Indeni Helene foregår en kamp mellem fornuften og erotikken. Igen sejrer den erotiske kraft, da Helene til slut overgiver sig til Paris og har sex med ham.

Duellen mellem Menelaos og Paris er desuden et tydeligt billede på et centralt tema i Iliaden: kampen om ære (timé) og ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind