Immanuel Kant

Introduktion

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) betragtes som den moderne pligtetiks grundlægger, og er uden tvivl den mest indflydelsesrige filosof inden for denne gren af etikken. Han har også haft stor betydning inden for helt andre grene af filosofien (især erkendelsesteori), og regnes i det hele taget for en af de vigtigste filosoffer nogensinde.

Kants etik er baseret på den antagelse, at mennesker (modsat alle andre dyr) er fornuftsvæsner, og at vi direkte kan bruge fornuften til at indse, hvad der er etisk rigtigt og etisk forkert. Vi kan simpelthen tænke os logisk frem til de etiske regler, som vi bør følge - vi har hverken brug for referencer til Gud eller til handlingernes eventuelle konsekvenser, fornuften kan selv levere svaret.

Universaliserbarhed og autonomi

De to grundlæggende principper i Kants etiske tænkning er universaliserbarhed og autonomi.

Universaliserbarhed betyder, at etiske regler altid skal formuleres så de gælder universelt - for alle mennesker i alle situationer. Ingen er hævet over etikken, og de etiske regler kan heller ikke brydes eller bøjes hvis de møder vanskelige omstændigheder.

Autonomi betyder, at alle etiske regler skal afspejle en grundlæggende respekt for mennesker som fornuftsvæsner med ret til selvbestemmelse. En etisk regel må altså ikke indebære, at man skal udnytte andre eller at man ikke viser andre respekt.

Fx ville en etisk regel om ikke at slå andre mennesker ihjel opfylde begge principper. Den er ikke afhængig af en specifik kontekst, og den indebærer samtidig en grundlæggende respekt for det enkelte menneskes autonomi...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind