Teknologietik

De tre etiske hovedretninger, som vi har gennemgået i dette kompendium, har alle rødder mange år tilbage i tiden. Dydsetikken dukkede op allerede i det gamle Grækenland (men blev dog moderniseret i det 20. århundrede), mens nytteetikken og pligtetikken for alvor tog form i 1700-tallet. Fælles for dem er, at de i deres oprindelige form har haft fokus på nærhedsetik - altså hvordan vores handlinger påvirker de mennesker, som vi er i nær kontakt med.

Moderne etikere har derfor gjort opmærksom på, at der kan være brug for at gentænke fundamentet for vores etik, så den passer bedre til en moderne verden. I det 21. århundrede har ny viden og ny teknologi nemlig introduceret en række helt nye etiske dilemmaer, som de gamle filosoffer slet ikke kunne have forestillet sig - fx i forhold klimaforandringer, globale konflikter og bioteknologiens muligheder. Samtidig er vi blevet mere opmærksomme på, at vores handlinger ikke blot påvirker vores nærmeste - de kan faktisk få globale konsekvenser, og endda påvirke fremtidige generationer. Vi har kort sagt brug for en afstandsetik til at supplere vores nærhedsetik.

I erkendelse af dette nye verdensbillede, har nogle moderne filosoffer forsøgt sig med at formulere en decideret teknologietik, som kan hjælpe os med at forholde os til den moderne verdens etiske dilemmaer. I de følge afsnit vil vi først give en præsentation af teknologietikken, og derefter overveje nogle mulige kritikpunkter imod den.