Etik

I dette kompendium kan du læse om etik. Kompendiet dækker især dele af pensum fra Filosofi, Idéhistorie og Religion, men det kan også være relevant i mange andre fag, eller indgå i større skriftlige opgaver.

Vi starter med at give en grundlæggende definition af, hvad etik er, og derefter gennemgår vi de tre hovedretninger inden for den filosofiske etik (nytteetikpligtetik og dydsetik) – samt nogle af de typiske kritikpunkter, som de typisk bliver stillet overfor. Vi tager også et kig på nogle af de nyere forsøg på at formulere en teknologietik, som kan håndtere den moderne verdens realiteter.

Derefter undersøger vi en række etiske dilemmaer, som samtidig fungerer som uddybning af de forskellige etiske positioner. Først ser vi på et par rent teoretiske dilemmaer, og derefter gennemgår vi en række etiske problemstillinger fra det virkelige liv – fx inden for områder som dyreetik og klimaetik.

Til sidst vil vi kort gennemgå religiøs etik og se på, hvordan den adskiller sig fra sekulær (ikke-religiøs) etik.

Uddrag

Nedenfor kan du læse et kort uddrag fra vores kompendium:

Moderne dydsetik

Den moderne dydsetik udsprang af frustrationer med de to dominerende etiske retninger op til midten af det 20. århundrede, pligtetikken og nytteetikken.

Et af de centrale problemer ved begge disse etiske retninger var, at de havde en tendens til at skubbe en persons egne interesse i at have et godt liv ud på sidelinjen til fordel for kravene om etiske handlinger. Pligtetikeren skal altid handle ud fra pligten, uanset om det går ud over hendes egne interesser. Nytteetikeren har et lignende problem - selvom hendes egne interesser godt nok tæller i det samlede nytteregnskab, så kan de meget let blive overhalet af hensynet til det fælles bedste.

På grund af disse problemer begyndte flere moralfilosoffer at blive interesseret i dydsetikken, fordi dydsetikken netop sætter direkte lighedstegn mellem det gode liv og det etisk korrekte liv. Ikke bare bliver man et bedre menneske af at efterleve dyderne, man får også et bedre liv.

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Etik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.