Hannah Arendt og ondskabens banalitet

Introduktion

Hannah Arendt (1906-1975) var en tysk-amerikansk filosof, som er kendt for sine bidrag til både den politiske filosofi og etikken. Arendt beskæftigede sig med en lang række forskellige emner i løbet af sin karriere, men her vil vi lægge fokus på hendes teori om ondskab. Det er nemlig oftest i sammenhæng med ondskab, at man møder Arendt i undervisningen. 

Arendt og Eichmann-retssagen

I 1961 rejste Hannah Arendt til Israel som journalist for at dække retssagen mod Adolf Eichmann. Eichmann var medlem af nazistpartiet og en af de embedsmænd, som var med til at organisere masseudryddelsen af jøder under 2. verdenskrig. Arendt havde tidligere skrevet meget om totalitarisme og var nysgerrig efter at opleve en af ansigterne på nazismens ondskab.

I løbet af retssagen fortalte Arendt især om sin overraskelse over, hvor almindelig Eichmann virkede. Hun mødte hverken et monster som nød at have forårsaget lidelse eller en knækket sjæl, som tydeligt fortrød sine gerninger. I stedet virkede Eichmann som om, at han ikke for alvor havde reflekteret over, hvad hans gerninger indebar. Han havde fulgt nazistyrets normer og ...