Atomkraft og etik | Idéhistorie B

  • HTX 2. år
  • Idéhistorie B
  • 12
  • 9
  • 3309
  • PDF

Atomkraft og etik | Idéhistorie B

Denne opgave i Idéhistorie B indeholder en redegørelse for, analyse af og diskussion om emnet atomkraft i forhold til de tre etikker: nytteetik, pligtetik og teknologietik

Lærers kommentar

Fin redegørelse for atomkraft og dilemmaer I forbindelse hermed. Dog er casen med PCB meget indforstået, hvor der mangler en forklaring på hvad PCB går ud på og viser. God forståelse og anvendelse af de tre forskellige etiske tænkemåder.

Indhold

Hvad er atomkraft? 3
Hvad er dilemmaet ved atomkraft? 4
Hvad er nytteetik? 4
Hvordan vil nytteetikken forholde sig til atomkraft? 5
Hvad er pligtetik? 6
Hvordan vil pligtetikken forholde sig til atomkraft? 6
Hvad er teknologietik? 6
Hvordan vil teknologietikken forholde sig til atomkraft? 7
Vigtige etiske punkter inden for udvikling af teknologi 7
Konklusion 8
Kildeliste:

Uddrag

Indledning
Vi har valgt at skrive om atomkraft, fordi vi her i verdenen har store miljøproblemer, og det kunne være en løsning på disse at gå over til atomkraft, derfor vil vi gerne gå og vurdere om det er moralsk rigtigt at bruge atomkraft. Til at vurdere bruger vi forskellige etikker, og ser hvordan de forholder sig til atomkraft.
Hvad er atomkraft?
Atomkraft er en forholdsvis ny energiform. Energien i et kernekraftværk udvindes af at enten lave fission eller fusion ved at bruge uran. Fission er en proces hvor en atomkerne bliver spaltet i to mindre kerner. Hvor imod at fusion er processen hvor to kerner smelter sammen til en atomkerne. Disse to processer udløser en voldsom mængde energi, kaldet atomkraft.

Atomkraft er en næsten CO2 neutral energikilde og udgør i dag 14-15% af verdens samlede elproduktion. Det der gør, at atomkraft adskiller sig positivt fra vind og varme energi er, at det også er en stabil energikilde. Vejrforhold har ikke indflydelse på hvor meget energi eller hvornår atomkraftværket kan fremstille den energi. Vindmøller kan ikke producere energi på en vindstille dag, og solceller producere ingen energi om natten.

Atomkraft anses for at være en meget kontroversiel energikilde, grundet de alvorlige konsekvenser udvindingen af kernekraft kan have, som fx udslip af radioaktive stoffer. Disse ulykker kan have katastrofale konsekvenser for både mennesker, dyr og miljøet.

Atomaffald er meget farligt og er nok en af de mest negative sider når det kommer til atomkraft. Håndtering af atomaffald er meget besværligt, men teknologier udvikles til at kunne tage vare på dette problem. Der er mange forskellige måder at opbevare eller skille sig af med atomaffald.
Den mest brugte metode er deportering af lav- og mellemaktivt affald. Når man deporterer atomaffald, graver man affaldet langt ned under klipper eller lerforekomster i ca. 500 meters dybde. Udover at man skal sikre sig at affaldet ligger i de rigtige geologiske jordlag, er det også vigtigt at man har sikret sig, at affaldet ikke kan forurene grundvand, eller at det ligger i farezoner for jordskælv. Problemet med denne behandling af affald er at man ikke helt ved hvor lang tid man skal begrave affaldet, før det er ufarligt. Finland og USA diskuterer hvorvidt det skal ligge under jorden i 10.000 år eller 100.000 år. Dette er en problematisk løsning, da det er en belastning vi pålægger de fremtidige generationer.

Teknologier beregnet til at håndtere dette problem er kraftigt under udvikling. En af disse metoder er “kremering”. Kremering af atomaffald foregår ved at man sender en strøm af kernepartikler igennem de langlivede actinider (som er et tungt grundstof, der findes i restproduktet), så actiniderne bliver spaltet ned til kortlivede spaltningsprodukter.
En anden metode er genbrug. Det er kun en lille procent af uran-brændslets energi som egentlig bliver udnyttet i reaktoren og resten bliver smidt væk som radioaktivt affald. Nye …... Køb adgang for at læse mere

Atomkraft og etik | Idéhistorie B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.