Andre begreber
- Abraham
- Afmytologisering
- Anglikansk (anglikanisme)
- Apostel
- Arianisme
- Arvesynd
- Bekendelsesskrift
- Bibelen
- Bibeltro
- Biskop (bisp)
- Bod
- De ti bud
- Den apostolske trosbekendelse
- Den apostolske velsignelse
- Den aronitiske velsignelse
- Den athanasianske bekendelse
- Den augsburgske bekendelse
- Det gamle testamente
- Det nye testamente
- Diakoni
- Discipel
- Djævelen
- Dommedag
- Dåb
- Embede
- Eskatologi
- Evangelisere (evangelist)
- Evangelisk
- Evangelisk-luthersk
- Evangelium, evangelie
- Fadervor
- Farisæer
- Firmelse
- Folkekirken
- Forsagelsen
- Frelse
- Frikirke
- Frimenighed
- Genesis
- Gnosticisme
- Grundtvigianisme
- Gudsriget
- Helligånden
- Indre Mission
- Jesus Kristus
- Johannes Døber
- Jomfru Maria
- Jul
- Katekismus
- Katolsk (katolicisme)
- Kirke
- Kirkefader
- Kirkehistorie
- Konfirmation
- Kors
- Kristologi
- Kætter (kætteri, kættersk)
- Levit
- Liturgi
- Lovkyndig
- Luthersk / lutheransk
- Martin Luther
- Martyr
- Menneskesønnen
- Messias
- Mission (missionere)
- Missionsbefalingen
- Moseloven
- Nadver
- Nåde
- Oldkirken
- Ortodoks
- Pagt
- Patriark
- Paulus
- Paven
- Pietisme
- Pinse
- Pinsebevægelsen
- Protestant (protestantisme)
- Prædiken
- Præst, jødisk
- Præst, kristen
- Påske
- Rabbi (rabbuni)
- Rationalisme
- Reformationen
- Ritualbog
- Røgelse
- Sakramente
- Samaritaner
- Satan
- Sjælesorg
- Skriftemål
- Skriftklog
- Sygesalving (syges salve)
- Synd
- Syndefaldet
- Synder
- Teodicé
- Teologi
- Treenigheden
- Tidehverv
- Tungetale
- Valgmenighed
- Velsigne (velsignelse)
- Verdensdommen
- Vækkelsesbevægelse
- Økumenisk (økumeni)
Abraham
Central person i Det gamle testamente. Abraham er stamfader til israelitterne, det jødiske folk, og dermed også til de kristne. Abraham udvælges af Gud (Jahve) til at skulle være stamfader til et stort folk, som velsignes af Gud. (1 Mos 17,1-7)
Afmytologisering
Udspringer fra eksistentialismen. Afmytologisering er en ny måde at læse kanoniske og religiøse tekster på. Her fokuserer man på mytens budskab og pointer; historisk korrekthed og sandsynlighed er irrelevant. Ophavsmand: Rudolf Bultmann (Tysk teolog 1884-1976)
Anglikansk (anglikanisme)
Den engelske kirke. Af politiske årsager brød den engelske kirke med den katolske kirke i 1534. Det banede vejen for, at reformationen også fandt vej til England. Den anglikanske kirkes teologi bygger på protestantiske tanker, men dens ritualer og praksisser bygger på katolicismen. Anglikanismen er udbredt over hele den engelsktalende verden.
Apostel
Et ord fra græsk, som betyder udsending. Jesus udvalgte 12 apostle, som han sendte ud for at forkynde evangeliet. (Mark 3,14).
Det var almindeligt for stormænd og regenter at have apostle, som de udsendte til at repræsentere sig. Det var alment accepteret, at en apostel talte med samme autoritet, som den herre, han repræsenterer.
Alle skrifterne i Det nye testamente har en apostel som forfatter.
Arianisme
En betegnelse for en oldkirkelig teologi, som har navn efter den alexandrinske præst Arius, som benægtede Jesus’ guddommelige natur. Arius’ lære blev afvist som kætteri.
Arvesynd
Forestillingen om at alle mennesker fra fødslen er syndere og dermed ikke i stand til at leve efter Guds vilje. Mennesket har nedarvet synden efter det første menneske, Adam, der begik den første synd (syndefaldet).
Bekendelsesskrift
Et skrift, som definerer den kristne tro. Ofte er det skrevet for at modsige andre opfattelser end den, som bekendelsesskriftets forfattere selv har.
Bibelen
Bibelen er de kristnes helligskrift. Det består af Det gamle testamente, der indholdsmæssigt er identisk med jødernes helligskrift, samt Det nye testamente, der handler om Jesus’ fødsel, liv og død samt de første kristnes og den første kirkes tid.
Bibeltro
Dette betyder, at man anser Bibelen som Guds ord og som en autoritet, hvis retningslinier skal følges.
Biskop (bisp)
Et højtstående kirkeligt embede. Biskoppen er den øverste åndelige leder i et afgrænset lokalt område, som kaldes et stift. Præsterne i den danske folkekirke hører under biskopperne i de ti danske stifter.
Bod
At gøre bod eller gå bodsgang vil sige, at man får eller giver sig selv en form for straf for at få tilgivelse for sin synd. Stra...