Ortodoks

Hvad er ortodoks kristendom?

Ordet ortodoks betyder både ret lære og ret lovprisning. Kirken er særlig udbredt i Østeuropa og Grækenland. Den ortodokse kirke er øst-kirken i den traditionelle, europæiske kristendom, hvor den katolske kirke er vest-kirken. Læren bygger på “Den hellige tradition”, dvs. Bibelen og en række bekendelsesskrifter og andre religiøse tekster, fx skrifter af kirkefædre. Frelse forstås som en ’guddommeliggørelse’ af mennesket: Gud bliver menneske i personen Jesus, for at mennesket kan blive gennemtrænget af det guddommelige. 

Fokus på gudstjenestens ritualer

Der lægges stor vægt på gudstjenestens ritualer som et middel til, at Guds velsignende lys kan gennemtrænge den menneskelige verden. I de daglige ortodokse gudstjenester er der stort fokus på at aktivere alle sanser med ikoner, stearinlys og røgelse. Nogle ritualer, ikke kun nadveren, involverer også at indtage mad og drikke. Endvidere indeholder en ortodoks gudstjeneste også meget fysisk aktivitet i form af processioner, det at bukke sig, at gøre korsets tegn foran sit bryst med hånden og mange andre ting. 

Den ortodokse kirke mener i modsætning til protestantismen og katolicismen, at alle ritualer i kirken er sakramenter. Dog fremhæver de, at syv af sakramenterne (de samme som i katolicismen) er større sakramenter. I den ortodokse kirke omtales sakramenterne ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind