I dette kompendie dækker vi de emner og områder inden for kristendom, som du møder i Religion C og Religion B og skal have styr på til eksamen.
Opslag i Bibelen
I dette kompendie linker vi direkte til de kapitler eller vers, vi citerer fra Bibelen, fx Johannesevangeliet 3,16, i onlineudgaven på Bibelselskabets hjemmeside.
I bibelhenvisninger referer tallet før kommaet til kapitlet og tallet efter kommaet til vers. 3,16 betyder altså: kapitel 3, vers 16.
Er der ikke noget komma, så henvises der til hele kapitlet eller flere, fx betyder Første Mosebog 1-2, at vi henviser til de to første kapitler i Første Mostebog.
I nogle tekster, vil du opleve at Bibelens bøger er forkortet til 3-4 bogstaver. Fx forkortes Johannesevangeliet til Joh, og Første Mosebog til 1 Mos. Du kan se en liste med de officielle forkortelser hos Bibelselskabet.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af vores hjælp til kristendom:
Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse
En af de tre trosbekendelser, som er en del af den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag hedder Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse – for nemheds skyld ofte blot kaldt Den nikænske trosbekendelse – er produktet af det første kirkemøde i Nikæa i 325 f.Kr, som blev revideret i Konstantinopel i 381 f.Kr.
Kirkemødet i Nikæa var arrangeret af den romerske kejser Konstantin, der netop havde gjort kristendommen til statsreligion og ikke kunne leve med de teologiske uenigheder, som fandtes. Han indkaldte derfor alle førende biskopper indenfor kristenheden fra hele den kendte verden med den hensigt at nå til enighed om én tro.
I den nikænske trosbekendelse er det væsentlige problem, at nogle afviste treenighedslæren, da de ikke mente Jesus var af samme natur som Gud, dvs. han er kun en underordnet søn. Den mest kendte repræsentant for dette synspunkt var Arius fra Alexandria, som lagde navn til bevægelsen arianismen. Bekendelsen slår treenighedslæren fast med syvtommersøm og Arius udråbes som kætter.
Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse bruges indimellem i den danske folkekirke i stedet for den apostolske bekendelse. Primært for afvekslingens skyld.
