Tekster

I de fleste religioner spiller tekster en stor rolle. Kristendommen er ingen undtagelse. Sammen med islam og jødedommen kaldes de ofte bogreligioner, fordi de har ét helt centralt helligskrift i centrum. I kristendommen hedder dette helligskrift Bibelen.

Men kristendommen har siden oldtiden også brugt andre tekster, som ikke er helligskrifter, men som udlægger Bibelen og definerer troen. Disse tekster kaldes bekendelsesskrifter. De fleste kristne trosretninger deler de oldkirkeligelige trosbekendelser. Den mest kendte af bekendelserne er den apostolske trosbekendelse, som mange i Danmark blot kender som trosbekendelsen

Kristendommen har imidlertid mange forskellige retninger, som hver har deres bekendelsesskrifter. Disse bekendelseskrifter præciserer, hvordan den enkelte retning forstår Bibelen og kristendommen. I den danske folkekirke har vi Den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus som bekendelsesskrifter.

For de kristne er Bibelen det allervigtigste skrift, fordi det betragtes som Guds ord. Så hvis der er uoverensstemmelse mellem Bibelen og bekendelsesskrifterne, så har Bibelen ret.