Ritualer

På de følgende sider vil vi give et overblik over kristendommens ritualer, sådan som de findes i folkekirken, det vil sige den evangelisk-lutherske kirke i Danmark.

Ritualbogen

I en stor bog, der hedder ritualbogen eller alterbogen, fordi den altid ligger på alteret i kirken, findes kirkens mange ritualer beskrevet. Vil en præst eller en menighed afvige fra disse, så skal det godkendes af biskoppen. Selve gudstjenestens forløb er også fastlagt, men her er der større frihed til, at den enkelte menighed selv kan sætte sit præg på gudstjenesten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores sider om ritualer i kristendommen:

Forskellige opfattelser af nadverritualet

Selv om nadverritualet stort set er det samme i alle kirkesamfundene, så er der meget stor forskel i opfattelsen af, hvad der egentlig sker i nadveren.

Brødet og vinen og Jesus’ kød og blod

Den væsentlige uenighed er om, hvordan det egentlig skal forstås, at brødet og vinen er Jesus’ kød og blod. Her er de mest udbredte holdninger:

Katolske kirke: Brødet og vinen forvandles usynligt til Kristi kød og blod, når indstiftelsesordene lyder. Det vil sige, at selv om det stadig ligner vin og brød, så er det nu helt konkret Jesus’ kød og blod og kun dét. (Kaldes transsubstantionslæren)
Lutherske kirke: Brødet og vinen er både almindeligt brød og vin og i bogstavelig forstand Kristi kød og blod på én og samme tid. Denne forståelse kaldes også læren om realpræsensen, dvs. at Kristus er virkeligt til stede i brødet og vinen.
Ortodokse kirke: Brødet og vinen forvandles usynligt til Kristi kød og blod på samme måde, som katolikkerne mener det. Det er imidlertid et mysterie hvornår, det sker.
Ikke-lutherske protestanter: Afviser, at brødet og vinen bliver forvandlet. Det bliver ved med blot at være brød og vin og er symboler på Jesus’ kød og blod. Nadverritualet er primært en lydighedshanding over for Jesus’ befaling om at holde nadver.