På de følgende sider kan du læse et kort sammendrag af kristendom i Danmark og få et overblik over de mange forskellige kirkesamfund:
Fra statskirke til folkekirke
Efter reformationen mistede den romersk-katolske kirke sin indflydelse i Danmark og den mistede sine mange besiddelser. De fleste af kirkens ejendomme blev overdraget til kongen, som var overhovede for statskirken indtil grundlovens indførsel i 1849. Det var kongen, som udpegede biskopperne, og det var obligatorisk for alle danskere at være medlemmer af kirken.
Grundloven giver religionsfrihed, men den evangelisk-lutherske kirke, som ikke længere skal ledes af kongen, får dog særstatus som folkekirke:
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. (Danmarks Riges Grundlov)
Ud over at folkekirken med paragraffen oven er skrevet ind i grundloven, står der også at
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
Folkekirken har aldrig fået sin egen forfatning, som der lægges op til i paragraf 66 herover. Folkekirken har heller ikke nogen officiel øverste myndighed. I stedet er beslutninger delt mellem på den ene side Kirkeministeriet, som tager sig af folkekirkens fælles økonomi og personale samt personregistrering og, på den anden side, menighedsråd, provstiråd og stiftsråd, som tager sig dels af lokal økonomi og styrelse og dels af kirkens indre anliggender. I hvert stift er stiftsøvrigheden den øverste myndighed. Stiftsøvrigheden består af biskoppen og en statsforvaltningsdirektør.
