Dåb

Dåben er et af de to sakramenter. Det peger tilbage på Johannes Døbers dåb af Jesus i Jordanfloden. Dåbens synlige tegn er vandet. Dåben har mange symbolske betydninger.

  • Dåben er et symbol på døden og opstandelsen: Den kristne dør, ligesom Kristus døde på korset, (nedsænkningen i vandet), og derefter genopstår den kristne ligesom Kristus (den kristne hæves op af vandet igen). På den måde er dåben et stærkt symbol på frelsesprocessen, nemlig at vejen til frelse går igennem Jesus’ død og opstandelse.
  • Dåben er et renselsesritual → Mennesket renses, sådan at det er værdigt til at have noget med Gud at gøre.
  • Dåben er en initiationsrite → dvs. en handling, der gør, at den døbte bliver en del af den kristne menighed.
  • Dåben er samtidig en overgangsrite → fra uren til ren, fra hedning til kristen, fra synder til frelst.
  • Dåben tilbyder, at den døbte, på trods af at han er synder, kan leve sit liv som en, der er frelst af Guds nåde i kraft af Jesus' død og opstandelse.
  • I nogle kirkeretninger, herunder i den danske folkekirke, mener man, at det er Gud, der er den aktive part i dåben, derfor kan spædbørn også døbes. I andre kirkeretninger, fx baptistkirken, ses dåben som et symbolsk lydighedstegn - en bekendelse - og det forudsættes derfor, at dåben sker på den døbtes ønske og med dennes aktive stillingtagen. Dette kaldes ofte troendes dåb eller bekendelsesdåb.