STX C

Her får du vores gode råd til mundtlig eksamen i Matematik C på STX.

Sådan foregår eksamen

Mundtlig eksamen i Matematik C på STX består af en gruppedelprøve og en individuel delprøve.

De to delprøver afholdes typisk samme dag med gruppedelprøven først. Hvis ikke du er blandt de første, der skal op til den individuelle prøve, så kan der være en del ventetid mellem de to delprøver.

Gruppedelprøve

Under gruppedelprøven skal du arbejde med en problemstilling. Du skal typisk arbejde sammen med én (eller evt. to) fra dit hold. Imens går lærer og censor rundt mellem grupperne og lytter med og stiller spørgsmål. 

Problemstillingerne er ukendte

Gruppedelprøven begynder med, at hver gruppe trækker en problemstilling. 

Hver problemstilling har et overemne og består typisk af flere dele, der hver indeholder nogle spørgsmål. Spørgsmålene har forskellig sværhedsgrad, så I kan arbejde med de spørgsmål, der passer til jeres niveau. Det er altså ikke nødvendigt at arbejde med alle spørgsmålene eller at løse dem i den rækkefølge, de står i.

I skal arbejde sammen om at besvare spørgsmålene - ikke dele dem op mellem jer.

Problemstillingerne til gruppedelprøven har ofte fokus på matematikkens anvendelser, dvs. at problemstillingerne typisk tager udgangspunkt i en situation fra virkeligheden, som kan bearbejdes med matematik.

Hvis du vil se, hvordan en problemstilling kan se ud, så kan du finde en række eksempler på emu.dk.

Under prøven skal I samarbejde om at løse en problemstilling

Under prøven skal I arbejde med den problemstilling, I har trukket. Imens går lærer og censor rundt mellem grupperne og snakker med jer om, hvordan I løser opgaven, og hvorfor I har valgt netop den metode eller tilgang.

I kan være op til 10 elever, der er oppe til gruppedelprøven på samme tid.

Du må bruge alle hjælpemidler (undtagen kommunikation med omverdenen) under gruppedelprøven.

Prøven varer ca. 90 minutter i alt. Alle skal blive i lokalet under hele eksamen.

Individuel delprøve

Den individuelle delprøve består af to dele:

  1. Et oplæg, hvor du fortæller om et emne med udgangspunkt i et eksamensspørgsmål.
  2. En faglig samtale.

Du får spørgsmålene inden eksamen

Du får udleveret eksamensspørgsmålene i god tid inden eksamen. Eksamensspørgsmålene skal dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof. Antallet af spørgsmål varierer fra hold til hold.

Hvis der er et eller flere af spørgsmålene, du ikke forstår, så spørg din lærer eller en klassekammerat om hjælp.

Hvis du vil se, hvordan et eksamensspørgsmål kan se ud, så kan du finde en række eksempler på emu.dk [Klik her for at hente eksemplerne (C-niveau er på s. 1)].

Ved prøvens begyndelse trækker du et af eksamensspørgsmålene.

Den problemstilling du trækker til gruppedelprøven, og det eksamensspørgsmål du trækker til den individuelle delprøve, kan godt være inden for samme overemne, dvs. at det fx er muligt at trække 'funktioner' til både gruppedelprøven og den individuelle delprøve.

Du har 20 min forberedelsestid før eksaminationen

Du har ca. 20 minutters forberedelsestid før eksaminationen. Du kan bruge forberedelsestiden på at gennemgå din disposition og dine noter til eksamensspørgsmålets overordnede emne.

Under forberedelsen må du bruge alle hjælpemidler (undtagen kommunikation med omverdenen).

Under eksaminationen skal du holde et oplæg og deltage i en samtale

Eksaminationen starter med, at du holder et oplæg om det eksamensspørgsmål, som du har trukket.

Når du har holdt dit oplæg, skal du deltage i en faglig samtale med din lærer om eksamensspørgsmålets overordnede emne.

Selve eksaminationen varer ca. 20 minutter inklusiv votering.

Forbered dig til eksamen

Gruppedelprøve

Du kan ikke forberede dig på de specifikke problemstillinger

Du får ikke udleveret problemstillingerne til gruppedelprøven på forhånd, så du kan ikke forberede dig på de specifikke problemstillinger.

Få et overblik over emnerne

Din lærer udarbejder problemstillingerne, så de tager udgangspunkt i de emner, I har haft om i undervisningen. Du kan se en oversigt over emnerne i undervisningsbeskrivelsen. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvor du finder undervisningsbeskrivelsen.

Når du har styr på, hvilke emner I har haft om, så kan du skabe dig et overblik over hvert enkelt emne. Brug fx dine bøger og noter og vores kompendier i Matematik.

Forbered dig sammen med andre

Du vil typisk være en del af en tomandsgruppe til eksamen, og det at snakke om og diskutere, hvordan problemstillingerne kan løses, vil derfor fylde en del til gruppedelprøven.

Vi anbefaler, at du forbereder dig sammen med en eller flere fra dit hold, og at I efterligne eksamenssituationen ved at løse opgaver i fællesskab. Husk at snakke om, hvordan I løser opgaverne, og hvorfor I vælger at løse opgaverne på den måde. Du kan finde eksempler på problemstillinger til gruppedelprøven, som I kan bruge i forberedelsen, på emu.dk.

Øv dig på at bruge matematiske fagord, når du forbereder dig, på samme måde som du ville øve dig på at tale et fremmedsprog inden en eksamen i faget.

Hvis du har mulighed for at forberede dig sammen med den gruppe, du skal til eksamen med, så er det en fordel, da I så kan øve jer i at arbejde sammen.

Individuel delprøve

Lav dispositioner til spørgsmålene

Da du kender eksamensspørgsmålene på forhånd, så bør du lave en disposition til hvert spørgsmål, hvor du skriver, hvordan du vil besvare spørgsmålet.

En disposition er en kort oversigt over, hvad du vil sige til eksamen

En disposition til mundtlig eksamen i Matematik er en kort oversigt over, hvad du vil sige i dit oplæg til eksamen.

Der er ikke nogen faste krav til, hvordan en disposition skal se ud, eller hvor detaljeret den skal være. Vi anbefaler, at du benytter stikordsform eller skriver korte sætninger, fordi det gør dispositionerne mere overskuelige og dermed nemmere at finde hjælp i, hvis du går i stå i dit oplæg. Ligninger, formler, udregninger og lignende, som ikke kan skrives i stikordsform, skal du selvfølgelig skrive, som du plejer.

Du skriver dispositionen som en hjælp til dig selv, når du skal holde dit oplæg, så tænk ikke på, om andre forstår dine stikord.

Du bestemmer selv, om du vil skrive dine dispositioner i hånden eller på computeren. Vælg det, du synes er nemmest, og som tager kortest tid. Det vigtige er, hvad du siger til eksamen - ikke om din disposition har et pænt layout.

En disposition indeholder centrale begreber og beviser

En disposition indeholder typisk en kort definition af centrale begreber og et eller flere beviser. Det er typisk også en god idé at forberede et eksempel, hvor du bruger den teori, du har gennemgået i dit oplæg. I nogle tilfælde står der direkte i eksamensspørgsmålet, at du skal give eksempler på brugen af teorien. 

Når du vælger dine eksempler, så sørg for at benytte nogle tal, du nemt kan regne med. Til eksamen skal du ikke vise, hvor god du er til hovedregning, men at du har forstået de begreber, teorier og metoder, som du omtaler, så det er helt okay at vælge nogle eksempler, der er nemme at regne på.

Du kan få hjælp til at lave dine dispositioner i vores kompendier i Matematik. I kompendierne gennemgår vi både relevant teori og en lang række eksempler. Kompendierne indeholder også en lang række beviser med grundige trin-for-trin-forklaringer.

Dit oplæg må vare ca. 6 minutter. Det er fint at være opmærksom på, hvor lang tid du har til at holde dit oplæg, når du laver dine dispositioner, men brug ikke for meget tid på at tilpasse dispositionernes længde, inden du har øvet dine oplæg.

Brug evt. din computer til at vise simuleringer eller figurer

Du må gerne have din computer med til eksamen, så hvis du synes, at det giver mening at bruge computeren til fx at vise en simulering eller en figur, som en del af dit oplæg, så har du mulighed for det.

Selv om det kan være fristende, så fraråder vi, at du forbereder en PowerPoint-præsentation. Formålet med eksamen er, at du viser, hvad du kan, og det er svært at gøre, hvis du læser op fra en PowerPoint-præsentation. 

Øv dine oplæg

Når du har lavet dine dispositioner, skal du øve dine oplæg. Du må gerne støtte dig til din disposition under eksamen, men du må ikke læse op fra den. Vi anbefaler, at du lægger dine dispositioner fra dig, når du øver dine oplæg, og kun kigger i dem, hvis du bliver i tvivl om noget undervejs.

Når du har nogenlunde styr på dine dispositioner, så kan du begynde at tage tid på dine oplæg. Tilpas evt. dine dispositioner, så dit oplæg passer nogenlunde med tiden. Dine oplæg bliver formentlig kortere, når du begynder at øve dem, end de var i begyndelsen. Det er derfor en god idé at vente med at korte dispositionerne ned eller forlænge dem, til du kan dine oplæg rimelig godt. Hvis du beskærer dine dispositioner, så husk at tjekke, at du stadig besvarer eksamensspørgsmålene.

Herunder har vi samlet vores råd om at øve oplæg.

Tal højt

Tal højt, når du øver dine oplæg. Pointen er, at du vænner dig til at holde oplæggene, så det er ikke vigtigt, om du taler højt for dig selv eller har tilhørere - eller om eventuelle tilhørere forstår det, du fortæller om.

Væn dig til at stå foran en tavle

Væn dig til at stå foran en tavle og at skifte mellem at tale til lærer og censor og at skrive på tavlen. Hvis ikke du har mulighed for at låne en tavle, når du øver dig, så kan du efterligne eksamenssituationen ved at hænge et stort stykke papir op på en dør eller på en opslagstavle, og bruge papiret som tavle. 

På billedet herover har vi brugt en tegnerulle, som fx kan købes i IKEA.

Sørg for at have en nogenlunde orden på tavlen/papiret, så du har overblik over, hvad du har skrevet.

Øv dig sammen med en anden

Øv dig sammen med en klassekammerat, hvis du har mulighed for det. Lyt til hinandens oplæg og giv hinanden gode råd om indholdet i dispositionerne og jeres oplæg (fx om I taler for hurtigt).

Brug fagsprog

Sørg for at bruge fagsprog, når du holder dine oplæg, fx “Jeg trækker x fra 3x” i stedet for “Jeg minusser x og 3x”.  

Hvis du er i tvivl, om du bruger korrekt fagsprog i dine beviser, så kan du bruge den terminologi, som vi bruger i vores beviser. Hold musen over lighedstegn eller pile med en blå streg under for at se vores forklaringer. Her er et eksempel på en forklaring:

Forbered samtaledelen

Den faglige samtale tager udgangspunkt i overemnet for det eksamensspørgsmål, du har trukket. Når du forbereder dig på samtaledelen, kan det derfor være en fordel at starte med at få et overblik over spørgsmålenes overemner. Brug dine bøger og noter til at danne dig et overblik over hvert emne, eller kig i vores kompendier i Matematik.

Du dækker en del af hvert emne i dine oplæg, så når du forbereder dig på samtaledelen, kan du lægge mere vægt på at læse om de dele af emnerne, som ikke indgår i dine oplæg.

Hvis du forbereder dig sammen med en klassekammerat, kan I skiftes til at stille hinanden spørgsmål. Det er en god øvelse både at stille og at svare på spørgsmål.

Pakkeliste 

Her har vi samlet en liste over ting, som kan være nyttige at have med til eksamen: 

  • Dine dispositioner.
  • Papir og blyant, så du kan tage noter.
  • Et ur, så du kan holde øje med tiden.
  • En flaske med vand og evt. mad.
  • Bøger og andre materialer, du har fået udleveret af din lærer.
  • Noter fra undervisningen og fra læseferien.
  • Din formelsamling.
  • En computer og en tilhørende oplader.
  • Evt. vores kompendier, hvis du har brugt dem i din forberedelse. Husk at installere Studienet-app’en og downloade kompendierne inden eksamen, så du kan læse i kompendierne uden at gå på nettet.

Gode råd til eksaminationen

Gruppedelprøve

I løbet af gruppedelprøven kommer lærer og censor "på besøg" ved alle grupperne. Når lærer og censor er ved din gruppe, vil de snakke med jer om, hvordan I arbejder med spørgsmålene, jeres løsningsmetode, og hvilken teori I bruger. Sørg for at bruge fagsprog under eksamen, fx "Vi skal bestemme trekantens areal" frem for "Vi skal finde ud af, hvor stor trekanten er".

Når din lærer og censor snakker med jer, så er det vigtigt, at I sørger for at fremhæve de dele af jeres arbejde, der viser, at I har styr på matematikken.

I løbet af deres besøg vil lærer og censor stille opklarende eller udfordrende spørgsmål. Spørgsmålene kan både blive stillet til gruppen generelt eller til én af jer specifikt.

Gruppedelprøven varer ca. 90 min., så hvis din lærer eller censor spørger ind til noget, du ikke umiddelbart kan svare på, så vil I typisk have tid til at arbejde videre med problemstillingen og arbejde jer frem til et svar.

Når din lærer og censor har besøgt din gruppe, vil de formentlig tage noter, som de kan bruge, når de skal give karakterer. Du får ikke en karakter for hver delprøve, men én samlet karakter for begge delprøver. Det er altså ikke et dårligt tegn, at lærer og censor tager noter; de gør det for at kunne huske, hvordan I arbejdede med problemstillingen.

Individuel delprøve

Det er helt almindeligt at være nervøs både inden og under eksamen. Hvis du er meget nervøs, kan du evt. starte med at sige til lærer og censor, at du er nervøs, så de er ekstra opmærksomme på at hjælpe dig med at slappe af og komme godt igennem eksaminationen.

Oplæg

Eksaminationen starter med, at du skal holde dit oplæg. Vi foreslår, at du starter med at fortælle, hvilket eksamensspørgsmål du har trukket, og helt kort forklarer, hvad du vil gennemgå i dit oplæg, fx:

Jeg har trukket et spørgsmål om eksponentiel vækst. Først vil jeg gennemgå egenskaberne ved eksponentiel vækst og betydningen af konstanterne i forskriften. Derefter vil jeg udlede formlen for fordoblingskonstanten, og til sidst vil jeg give et eksempel på en eksponentiel funktion og bestemme dens fordoblingskonstant.

Vi anbefaler, at du lægger din disposition fra dig, inden du går i gang med dit oplæg. Det er en god idé at have den i nærheden, men undlad at have den i hånden, så du ikke kommer til at kigge for meget på den eller kommer til at læse op fra den.

Hvis du går i stå, så bed evt. din lærer om hjælp til at komme videre. Det er helt okay fx at sige, "Jeg er i tvivl om det næste trin i mit bevis, kan du give mig et hint?"

Din lærer og evt. censor vil typisk stille nogle spørgsmål til dit oplæg undervejs, eller når du er færdig. Det betyder ikke nødvendigvis, at du har sagt noget forkert - det kan også være, at de vil give dig mulighed for at vise, at du har godt styr på emnet.

Faglig samtale

Når du har holdt dit oplæg, så skal du deltage i en faglig samtale. Samtalen starter ofte med, at din lærer spørger ind til noget at det, du har gennemgået i dit oplæg. Efterfølgende kan samtalen udvikle sig til at handle om andre dele af emnet.

Hvis din lærer eller censor stiller dig et spørgsmål, som du ikke forstår, eller hvis du er lidt i tvivl om, hvad vedkommende mener, så bed om at få spørgsmålet gentaget eller omformuleret.

Find beviser, typiske spørgsmål til eksamen m.m. i kompendierne

I vores kompendier kan du finde en grundig gennemgang af relevant teori, en lang række eksempler samt beviser.

Funktioner

Vektorer

Sandsynlighedsregning og statistik