Krigen i 1864

I 1864 tabte Danmark den anden slesvigske krig til Preussen og Østrig. Særligt markant var det endelige nederlag ved Dybbøl ved Sønderborg i 1864. Krigen i 1864 kan være relevant for din større skriftlige opgave, hvis du fx arbejder med demokratiets udvikling under det moderne gennembrud.

Første slesvigske krig

Indtil 1864 bestod Danmark af selve Kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. I hertugdømmerne var befolkningen hovedsageligt tysktalende og tysksindede. Kun i Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, var flertallet dansktalende. Danmark var altså et tosproget land. Befolkningstallet i fyrstedømmerne udgjorde i 1840 godt 800.000 mennesker, mod de godt 1,2 mio. i selve kongeriget.

I løbet af 1840’erne opstod et krav om at skabe en slesvig-holstensk stat med fri forfatning og tilknytning til Det Tyske Forbund, som var en sammenslutning af 38 selvstændige tyske stater. Afvisningen af kravene førte til et oprør i hertugdømmerne mod den danske regering.

Der blev etableret midlertidig regering i Kiel. Med hjælp fra Det Tyske Forbund indledtes den første slesvigske krig, som varede fra 1848 til 1850. Danmark vandt konflikten og fik genindført den tidligere status for hertugdømmer...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind