Forfatningskampen

Her ser vi på de udfordringer, der var i det tidlige danske demokrati. Vi har fokus på den politiske kamp, der i slutningen af 1800-tallet medførte enorme splittelser i Danmark. Emnet er relevant at inddrage i større skriftlig opgave, hvis du fx skriver om demokratiets udvikling eller om dansk nationalitet.  

Indførsel af en konservativ grundlov i 1866

Den demokratiske situation blev forværret efter krigsnederlaget i 1864, som førte til tabet af Slesvig-Holsten og herunder en betydelig del af Sønderjylland. I 1866 blev der vedtaget en ny grundlov, kaldet ”Den Gennemsete Grundlov”. Den gav kongen og de rigeste i Danmark afgørende indflydelse på landstinget og dermed på vedtagelsen af lovene.

I 1866-grundloven ændrede man landstingets sammensætning, så de 66 medlemmer nu bestod af 12 kongeudpegede. De resterende 54 blev opdelt, så den ene halvdel blev valg af alle med valgret, mens den anden blev valgt af samfundets rigeste borgere.

Der var altså tale om en væsentlig mere konservativ grundlov, som gav samfundets rigeste og kongen en større magt. Kongen havde fortsat retten til at udpege regeringen.

Forfatningskampen

To par...