Forfattere og tekster

Det moderne gennembrud var en tid, hvor mange nye forfattere brød igennem. Mændene dominerede stadig, men en række kvindelige forfattere debuterede også. Det var karakteristisk for tiden, at forfatterne havde mange fælles inspirationskilder, og at de også inspirerede hinanden.

Litteraturkritikeren Georg Brandes var fx en inspirationskilde for mange af periodens forfattere, også selv om det ikke var alle, der var helt enige med ham. Ligeledes var forfatterne inspireret af den moderne verdens opfindelser og nye erkendelser inden for fx naturvidenskab.

Der var også en stor nysgerrighed på tværs af kunstarter. Mange forfattere lod sig inspirere af moderne malerkunst og af fotografiet som kunstart. Ligesom de store forfattere i romantikken var det moderne gennembruds forfattere desuden meget berejste og læste og forstod typisk flere fremmedsprog. 

En del af de nye forfattere i det moderne gennembrud er fortsat meget kendte i dag. Deres tekster bliver løbende genudgivet og i nogle tilfælde filmatiseret. Faktisk bliver deres tekster også fortsat oversat til store sprog som tysk og engelsk, blandt andet fordi flere af forfatterne fra det moderne gennembrud inspirerede nogle af de unge tyske forfattere, der var med til at skabe den tidlige modernisme fra tiden omkring første verdenskrig. 

På de næste sider kan du læse om de mest kendte forfattere fra perioden med fokus på de særlige træk i hvert enkelt forfatterskab. Vi har også samlet hjælp til at analysere en række af deres mest læste tekster....

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind