Sprog

Digtene bruger et særligt sprog, der blander høj, lav og neutral stil

Sproget i YAHYA HASSAN er noget ganske særligt. Alle digte er skrevet med store bogstaver, og sproget virker generelt meget hårdt og direkte. Ser vi nærmere efter, er den sproglige stil dog præget af stor variationen. Sproget i digtsamlingen blander nemlig høj, lav og neutral stil. 

Mange af de fortællende digte er præget af et objektivt sprog og en neutral stil. Stilen her kan også kaldes nøgtern, selv om vi tydeligt fornemmer, hvor voldsomme følelser, der ligger bag digtene. Den fornemmelse skyldes bl.a. digtsamlingens mere lyriske digte, hvor sproget er subjektivt og præget af sproglige billeder og figurer. Her er stillejet ofte højt eller højtideligt. 

Yahya Hassans digte bevæger sig altså mellem det højtidelige og det mere neutrale, men ofte bruger han også lav stil. Det skyldes især de mange grimme eller vulgære ord, der optræder i digtene. Og det skyldes de vredesudbrud, som jeget indimellem kommer med. 

I vores analysehjælp til "DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR" og "BARNDOM" viser vi, hvordan stilblandingen også findes indenfor enkelte digte i YAHYA HASSAN. Den blandede stil understreger et gennemgående træk ved sproget i digtsamlingen, nemlig at det er eksperimenterende og virker meget selvstændigt. Det kommer til at virke som Yahya Hassans helt egen sproglige stil, netop fordi det er så varieret. 

Jegfortælleren leger rigtig meget med sproget

Jegfortælleren i digtene leger meget med sproget. Ofte laver han særlige ordspil, hvor han ændrer et fast udtryk i sproget, så det passer til beskrivelsen af hans eget liv. Det gælder fx udtrykket 'at leve fra hånden til munden', som han i digtet "HÆVN" ændrer til: "FRA HÅNDEN TIL HÆLEREN" (69). Her laver han endda et bogstavrim, der gør hans variation af udtrykket mere fængende. 

Det er dog vigtigt at nævne, at Yahya Hassans ordspil ikke bare er leg med sproget. Faktisk giver han de gamle udtryk en ny relevans, når han ændrer dem. At leve fra hånden til munden betyder, at man lever på en måde, hvor man lige akkurat har de ting, man skal bruge. Det man får i hånden, stopper man groft sagt i munden. Man planlægger nærmest kun fra dag til dag, og håber fx, at man altid lige akkurat har nok mad til ikke at sulte. 

Når Hassan omdanner udtrykket til "FRA HÅNDEN TIL HÆLEREN" viser han, at han lever på samme m...