Fortælleteknik og sprog
Digtet har en jegfortæller med indre synsvinkel
“DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR” har en jegfortæller, der bruger indre synsvinkel. Jegfortælleren er desuden identisk med forfatteren. De to har i hvert fald samme navn, som det fremgår af digtets indledning:
SELV HAR JEG SKABT DET UFORSKYLDTE
MIT NAVN ER YAHYA HASSAN
OG MINE FORÆLDRE VILLE ØNSKE JEG VAR UFØDT
OG JEG ØNSKER DET SAMME FOR DEM
I DET MINDSTE AT DE VAR DØDFØDTE
ELLER AT JEG VAR
DØD MEN FØDT
De syv indledende verslinjer viser os også, at jeget bruger indre synsvinkel. Det er helt almindeligt for jegfortællere i litteraturen, men faktisk er der en del eksempler på jegfortællere med ydre synsvinkel i Yahya Hassans digtsamling. Det gælder fx jeget i “LANGDIGT”
Her i indledningen beskriver jeget derimod sine inderste ønsker. Hans forældres forfærdelige ønske om, at han aldrig var blevet født, bliver spejlet af hans eget ønske: at de aldrig var blevet født.
I verslinje 6-7 ændrer perspektivet sig, så jeget her fokuserer på, hvad han ønsker for sig selv. Han ønsker sig “DØD MEN FØDT”. Det kan vi forstå som Yahya Hassans måde at udtrykke en dødsdrift på. Han ønsker egentlig - i modsætning til forældrene - at være født, men nu ønsker han sig samtidig død.
Det virker som nogle lidt sære grublerier at indlede et digt med. Egentlig skal modsætningen mellem død og levende eller død og født også kun bruges som optakt til det store opgør med forældrene, der følger i de næste linjer. Indledningen skal gøre os fortrolige med digtets jeg. Vi skal vide, at vi som læsere har adgang til hans indre, også selv om dette indre er fyldt med vrede og afmagt.
Fortælleteknikken betyder derfor, at vi har en vis sympati for jeget, inden han kaster sig ud i sin lange kritik af forældrene. Vi kan leve os ind i hans situation, da han...
