DET SJETTE OPHOLDSSTED

"DET SJETTE OPHOLDSSTED" har en speciel henvendelsesform

Yahya Hassans digt "DET SJETTE OPHOLDSSTED" adskiller sig fra de fleste andre digte i hans digtsamling YAHYA HASSAN ved at være henvendt til et du. I de andre digte bruger Hassan typisk et "jeg", der beskriver og fortæller om de oplevelser, han har haft. Men i dette digt er det, som om digteren henvender sig til sig selv ved at bruge "du". Det ser vi allerede i digtets begyndelse, der lyder på følgende måde:

STATSLØS OG RASTLØS I EN FREMMED MANDS SOFA
MED EN BLØD PAKKE I SKØDET
OG VISIONER FOLK IKKE KAN SE PÅ AFSTAND
DU HAR ALDRIG FÅET JULEGAVER FØR
MEN EN DAG BLIVER DU ANBRAGT
FØRST DET ENE STED SÅ DET ANDET
DU DANSER OM TRÆET SOM EN DANSKER
FÅR TILBUDT SVINEKØD TIL MÅLTIDERNE
MEN ER EN SMULE SKEPTISK (53)

Det kunne lyde, som om Hassan her her henvender sig til en anden, måske hans bror, som vi flere steder hører om. Men ret hurtigt viser det sig, at det er ham selv, han både taler til og taler om. I de første tre verslinjer beskriver han sig selv, som han sidder i sofaen hos en fremmed mand, formentlig en pædagog fra et af de mange opholdssteder, han har været på. Han henviser herefter til sig selv med et du for at beskrive den lidt distancerede oplevelse han har af at fejre jul hos en fremmed mand. Dels er han slet ikke vant til at fejre jul, fordi han har en ikke-kristen baggrund. Dels lader det til at være lidt underligt for ham at få gaver af fremmede. 

Faktisk lader hovedpersonen i digtet til at være fremmedgjort ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind