Vennerne

Forholdet til de kriminelle venner virker på overfladen uproblematisk

Yahya Hassan har to typer venner: de kriminelle og de intellektuelle. De kriminelle forholder han sig ikke så vurderende til. Dem hører vi mest om i de fortællende digte, hvor de er en del af handlingen. De intellektulle venner bliver til gengæld vurderet af jeget. Han beskriver dem ofte på en måde, så det bliver tydeligt for os, at han ikke føler sig som dem.

Det virker med andre ord til, at Yahya Hassans relation til vennerne i det kriminelle miljø er uproblematisk på et personligt plan. Vennerne her optræder som personer, der 'bare' er der. 

I et digt som "VENNEDIGT" (93) fornemmer vi dog en vis kritik og ironisk distance. Her hører vi om en person, der tager ind til arresten for at fyre en nytårsraket af til ære for en "BROR", der sidder indespærret. Der er formentlig tale om en ven, der kaldes bror, sådan som det ofte sker i det kriminelle miljø, jeget er del af. 

Ved at kalde digtet for "VENNEDIGT" viser Yahya Hassan...