Genre

Digtsamlingen består af prosadigte

Digtene i YAHYA HASSAN hører alle til den genre, der kaldes prosadigte. Det er en form for digte, der umiddelbart ligner prosa, fordi formen er fri, og det som regel ikke virker afgørende, hvornår en verslinje slutter. 

I de fleste tilfælde er der dog en klar mening med, at det netop er digte og ikke prosa. Digtenes linjeskift giver fx en særlig rytme til teksterne og gør os opmærksomme på bestemte ord og betydninger, som ikke ville være blevet fremhævet, hvis teksten var sat op som prosa. 

I vores analyse af genretræk i "LANGDIGT" - det sidste digt i YAHYA HASSAN - kan du se et godt eksempel på, hvad verslinjerne betyder for vores forståelse af teksten.

De fleste digte har episke træk, men der er også en del lyriske digte

De fleste digte i YAHYA HASSAN er fortællende digte. Med et fagbegreb siger vi, at de har episke træk. Der er en del kortere digte, som fortæller om bestemte begivenheder og episoder, som jeget har oplevet. 

Et eksempel er digtet "KÆRLIGHED", hvor vi hører om jegets oplevelse en weekend, hvor han er på besøg hos sin far. Det foregår i den periode af Yahya Hassans liv, hvor han er på et socialopædagogisk opholdssted i hverdagene. Fokus i digtet er den nye familie, som faren har stiftet. Vi hører, at jeget har fået en ny søskende. Han har dog "GLEMT OM DET ER EN DRENG ELLER EN PIGE". Til gengæld husker han, hvordan hans andre halv- og bonussøskende "BLEV GLADE OG VILLE LEGE NÅR JEG KOM". 

Men jegets stedmor vil ikke have, han rører ved hendes børn. Det fører til følgende ubehagelige afslutning på digtet:

DET ÆLDSTE BARN BLEV VED MED AT KRAVLE HEN TIL MIG
HUN SLOG HAM I ANSIGTET MED F...