Personer

Der er masser af personer i YAHYA HASSAN. Vi hører om jeget og hans familie, både den nære familie og onkler, tanter, fætre og ældre familiemedlemmer. Desuden nævnes et utal af personer fra jegets barndomsmiljø. Nogle af dem er venner, andre er en slags samarbejdspartnere som fx "HÆLERHASSAN" og "PUSHEREN". 

I mange af digtene hører vi desuden om de pædagoger, som Yahya Hassan møder på forskellige opholdssteder. Vi hører om hans sagsbehandler og advokat og de nye, intellektuelle venner han får sig i litteraturmiljøet. Her nævnes også en kæreste, som det dog hurtigt går over med. 

Persongalleriet er med andre ord enormt stort, men det er de færreste personer, der bliver fremstillet nuanceret, dvs. som såkaldt 'runde'personer. I stedet bliver de fremstillet stereotypt eller bare 'fladt'. De flade personer er ikke så interessante i sig selv. De er til gengæld interessante som repræsentanter for deres miljø og sociale klasse. 

Vi har fokuseret nærmere på de vigtigste personer og grupper af personer i digtsamlingen, som du kan læse om her:

 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores personanalyse:

Jeget er splittet mellem forskellige identiteter 

Digtene handler på mange måder om, hvem jeget er. I mange af digtene er han splittet mellem identiteten som problembarn og kriminel andengenerationsindvandrer på den ene side og talentfuld digter på den anden side. Den splittelse løber som et tema gennem hele digtsamlingen og udspringer af digtenes beskrivelse af hovedpersonen. 

Vi ser rigtig mange eksempler på den splittelse i det afsluttende digt "LANGDIGT". Her bruger Yahya Hassan flere steder sin påklædning som symbol på splittelsen. Når han har joggingtøj på er han den kriminelle udgave af sig selv. Når han har stramme jeans på er han den kunstneriske udgave. 

Det er især i omgivelsernes øjne, at påklædningen er med til at stemple ham som det ene eller det andet. Da han på et tidspunkt bliver fremstillet i grundlovsforhør beskriver han det derfor som et problem, at han er blevet fanget i sit joggingtøj.

PLUS HAN HAR FANGET MIG
I MIN FORBRYDERJOGGINGTØJ
JA MIG JEG HAR IK
MIN CIVILISERET OG TILPAS STRAM COWBOYBUKSER PÅ
SÅ I RETTEN JEG LIGNER BARE EN FÆTTER (159)

Yahya Hassan antyder her, at det er meget uheldigt for ham at ligne "EN FÆTTER". Havde han haft sine jeans på, ville han ganske enkelt se bedre ud i omgivelsernes øjne. Nu bliver han varetægtsfængslet og dømt, både for sine kriminelle gerninger og for sit udseende. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind