Pædagogerne

Pædagogerne fremstår komiske i deres forsøg på at aktivere jeget

I midterdelen af YAHYA HASSAN spiller forskellige pædagoger en stor rolle. De fleste beskrives anonymt, og de fremstår derfor ikke som enkeltpersoner, men som en gruppe i bogen. Beskrivelsen af dem bliver dermed også en vigtig del af digtsamlingens beskrivelse af miljøet på de forskellige opholdssteder, hvor Yahya Hassan bliver placeret. 

Det er et generelt træk ved pædagogerne i digtsamlingen, at de er efter Yahya Hassan. De må anvende magt over for ham, fordi han ikke gør, som de siger. Men som læsere forstår vi også Yahya Hassans manglende samarbejdsvilje. Faktisk kommer pædagogerne  ofte til at fremstå som komiske figurer i digtene, fordi deres forsøg på at aktivere Yahya Hassan virker ret absurde. 

I digtet "FLYTNING" hører vi fx, hvordan han bliver kørt ud i en hytte i Silkeborgskovene. Hytten har ikke toilet, så Yahya Hassan får at vide, "AT JEG BARE KUNNE GRAVE ET HUL I JORDEN / HVIS JEG SKULLE SKIDE". Det fremgår ikke af digtet, hvad ideen er med at placere et problembarn i en primitiv hytte. Men vi fornemmer, at det skyldes en generel socialpædagogisk forestillingen om de gavnlige effekter af at komme i berøring med naturen og leve i simple rammer. 

For Yahya Hassan giver det dog ingen mening. Hele situationen får ham til at gå amok. Han ødelægger hytten med en stegepande og holder pædagogerne "PÅ AFSTAND / MED MIN LOMMEKNIV". Pædagogerne tilkalder assistance og starter deres bil. Digtets jeg hopper ind i bilen og forsøg...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind