Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere digtsamlingen YAHYA HASSAN, der udkom i 2013.  Det er en meget lang digtsamling, så selv om vores analyse er grundig , så dækker den ikke det hele. Vi kommer dog ind på de vigtigste kendetegn ved digtsamlingen.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

På flere af siderne henviser vi til grundigere analyser af enkelte af Yahya Hassans digte, som vi har lavet analysehjælp til. Rigtig mange af pointerne om de enkelte digte kan også bruges om digtsamlingen som helhed. Du kan læse vores grundige analyser af digtene "BARNDOM", "DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR" og "LANGDIGT" her:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse. Vejledningen er møntet på enkelte digte, men du kan sagtens bruge de fleste punkter i vejledningen, selvom YAHYA HASSAN er en hel digtsamling:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et kort uddrag af vores sproglige analyse:

Jegfortælleren leger rigtig meget med sproget

Jegfortælleren i digtene leger meget med sproget. Ofte laver han særlige ordspil, hvor han ændrer et fast udtryk i sproget, så det passer til beskrivelsen af hans eget liv. Det gælder fx udtrykket 'at leve fra hånden til munden', som han i digtet "HÆVN" ændrer til: "FRA HÅNDEN TIL HÆLEREN" (69). Her laver han endda et bogstavrim, der gør hans variation af udtrykket mere fængende. 

Det er dog vigtigt at nævne, at Yahya Hassans ordspil ikke bare er leg med sproget. Faktisk giver han de gamle udtryk en ny relevans, når han ændrer dem. At leve fra hånden til munden betyder, at man lever på en måde, hvor man lige akkurat har de ting, man skal bruge. Det man får i hånden, stopper man groft sagt i munden. Man planlægger nærmest kun fra dag til dag, og håber fx, at man altid lige akkurat har nok mad til ikke at sulte. 

Når Hassan omdanner udtrykket til "FRA HÅNDEN TIL HÆLEREN" viser han, at han lever på samme måde. Han må have fat i ting (i hånden), som han kan bringe til hæleren, som er en person, der køber og videresælger tyvekoster. Digtets jeg lever med andre ord fra det ene tyveri til det næste. Derudover lægger han ingen planer. Det skaber en særlig følelse hos ham, som han også beskriver i digtet "HÆVN", nemlig "EVIGHEDENS BITTERHED" (69). 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind