Noter
Denne side med noter giver dig et overblik over de begreber, du kan bruge i en novelleanalyse. Du kan bruge overblikket til at genopfriske nogle begreber eller øve dig i dem inden eksamen.
Komposition
Kompositionen er novellens opbygning.
Indre og ydre komposition
- Indre komposition er fortællingens opbygning. Dækker handlingsforløb, kronologi, begyndelse, midte og slutning.
- Ydre komposition er novellens konkrete opsætning på siden, dvs. tekstens udseende. Dækker længde, linjeskift, skrifttype, illustrationer mm.
Handlingsforløb
Novellens handling kan følge forskellige forløb:
- Lineær komposition: ét kronologisk, sammenhængende handlingsforløb.
- Cirkelkomposition: handlingsforløb, som slutter, hvor det begyndte.
- Klassisk tredelt komposition:
- Begyndelsen præsenterer personer og miljø.
- Midten beskriver en central begivenhed, som igangsætter en konflikt.
- Slutningn løser konflikten.
- Rammefortælling: fortælling placeret i anden fortælling.
- Parallelkomposition: To eller flere handlingsforløb løber side om side.
- Fragmenteret komposition: opbrudt handlingsforløb, mange spring i tid og sted, vanskelig at orientere sig i.
Kronologi
- Kronologi: Novellens begivenheder præsenteres i samme rækkefølge, som de skal forestille at foregå.
- Brud på kronologien:
- Flashback: spring tilbage i tid.
- Flashforward: spring frem i tid.
Begyndelse
Noveller kan begynde på forskellige måder:
- In medias res kaster os direkte ind i handlingen.
- Præsentation præsenterer f.eks. miljø, personer eller tid.
- Fortællerkommentar: Fortælleren kommentere direkte på handlingen som det første.
- Anslag antyder novellens tema eller konflikt.
Midte
I midten af novellen kan en eller flere af de følgende ting ske:
- Konflikt: udfordring, problem, uoverensstemmelse, som skaber spænding og igangsætter handlingen.
- En central begivenhed, der fungerer som
- Vendepunkt: punkt i handlingen, hvor handlingen ændrer retning. Typisk en vigtig del af hovedpersonens udvikling.
- Point of no return: punkt i handlingen, hvor handlingen ikke kan vende tilbage til udgangspunktet. Kan falde sammen med vendepunkt.
- Klimaks: konflikt og spænding når et højdepunkt i handlingen.
Slutning
- Åben slutning: Den centrale konflikt er ikke løst. Virker uafsluttet.
- Lukket slutning: Den centrale konflikt er løst. Virker afrundet.
Fortælleteknik
Fortælleteknik handler om, hvilken type fortæller novellen har, og hvordan fortælleren fremstiller handling, personer, miljø osv.
Forfatter og fortæller
- Forfatter og fortæller er ikke den samme i en novelle:
- Forfatteren er den virkelige person udenfor teksten, som har skrevet novellen.
- Fortælleren er en fiktiv figur i novellen, der gengiver handlingen.
- Autofiktive noveller slører skellet mellem forfatter og fortæller.
Fortællertyper
Fortællerens type afgøres af to forhold: hvordan fortælleren optræder i teksten (første-, anden- eller tredjepersonsfortæller) og fortællerens viden og indsigt.
Første-, anden- og tredjepersonsfortæller:
- Førstepersonsfortæller fortæller som “jeg” eller “vi”.
- Andenpersonsfortæller fortæller som “du” eller “I”.
- Tredjepersonsfortæller fortæller som “han”, “hun”, “den/det” og “de”.
Fortællerens viden og indsigt:
- En alvidende fortæller har ubegrænset viden og overblik, kan springe frem og tilbage i tid samt se handlingen både udefra og indefra alle personerne.
- En personbunden fortæller (personal fortæller) knytt