Flere sproglige virkemidler

Gentagelser

Gentagelser er, når ord eller sætninger går igen flere gange i en novelle. Gentagelser fungerer typisk sådan, at de forstærker og understreger noget. Vi lægger mærke til ord, som går igen, og dermed tillægger vi dem ekstra betydning.

Hvis flere sætninger i træk enten begynder eller slutter med de samme ord, kaldes gentagelserne hhv. anaforer og epiforer. Læs mere om anaforer og epiforer.

Modsætninger

Modsætninger er to ting, som er helt forskellige fra hinanden. Modsætninger kaldes også kontraster. Eksempler kunne være liv/død, sorg/glæde, ung/gammel, land/by, natur/kultur, fattig/rig, god/ond og kærlighed/had.

Modsætninger bruges ofte til at understrege novellens konflikt og tema. Møder vi f.eks. en rig kvinde og en fattig mand i en novelle, kan modsætningen være udtryk for et tema som ulighed.

Tomme pladser

Tomme pladser er huller i teksten, som vi som læser selv må udfylde for at skabe mening og sammenhæng. Tomme pladser giver oplevelsen af, at der mangler noget, når vi læser en novelle. Der gemmer sig noget mellem linjerne eller under overfladen, som fortælleren ikke fortæller os direkte. Sagt med andre ord efterlader fortælleren noget usagt i novellen, som vi som læsere får lyst til at sige.

En tom plads er f.eks., hvis en person i en novelle opfører sig på en bestemt måde uden forklaring. Her må vi som læsere selv forsøge at tolke, hvad der ligger til grund for...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind